EnGammelPræstsLivserindringer

145 efter at dø, men efter at opstå, for jeg glæder mig ikke til at afklædes, men til at iklædes.« Hvad kronprins Frederik og kronprinsesse Louise er blevet for folket, var kendeligt nok af den sympati, hvormed deres sølvbryllup fejredes den 28de juli 1894. Hvad kirkens mænd angår, kunde måske enkelte træk, som jeg personligt har haft lejlighed til at lægge mærke til, have interesse. Det er forståeligt, at Mortensen, som i sin ungdom havde arbejdet meget med mystiken og den spekulative teologi, på sine ældre dage vendte tilbage til disse sine yndlingsstudier. Man læse de alvorlige betragtninger, hvormed han slutter sit levnedsløb i prædikenen »Haa- bets Anker«. Men hans hovedværk på dette åndsområde . var vel hans Jakob Bølime, 1881. Hvor betydningsfulde end Martensens øvrige arbejder er, så finder jeg dog denne bog interessantes!, fordi han her med sin sæd­ vanlige klarhed både i tankerne og ordene fordyber sig i spekulationer over de højeste og dybeste problemer, og det på en så opbyggelig måde, at enhver, som vil læse dette skrift med eftertanke, må blive opbygget derved. Dette er en kristelig filosofi og teosofi af ædel art og af en ganske anden interesse end spiritisternes fantasier. Dette skrift af Martensen er for betydnings­ fuldt til at henlægges blandt antikvariske artikler. Da jeg en dag talte med ham derom, mærkede jeg, i hvor høj grad disse spekulationer hang sammen med hans hjertes tro og håb. »Men,« føjede han til sidst til »man bliver forældet.« Efter den betydning, som B. J. Fog havde haft, sær­ ligt for København, betragtede vi det som en selvfølge, at han var den, der bedst kunde udfylde stillingen som Sjællands biskop efter Martensen. Han var vel gået til Aarhus, men dr. Kalkar skrev til ham: »Glæd Dem ikke R. Volfs Livserindringer. 10