EnGammelPræstsLivserindringer

151 var derfor stærkt betænkt på at få boligen flyttet, men kunde ingen ordning finde. Endelig kom hertil, at efter sognets deling mine indtægter lige så lidt slog til som mine kollegers her og i Helligkors sogn. Kirkestyrelsen viste sig aldeles villig til at komme os til hjælp, men havde ingen midler dertil. Og med alt dette trængte vi til mere arbejdskraft, uden at jeg kunde finde ud af det på nogen måde, som kunde tilfredsstille mig og menigheden. Så gjorde jeg dog i min vånde, særligt for min hustrus skyld, et par forsøg på at blive forflyt­ tet således, at jeg blev i København; men det lykke­ des ikke. Stiftsprovst Rothe vilde have mig til Hellig­ ånds kirke, men det tiltalte mig ikke. En professor i Kristiania ønskede, at jeg skulde søge til universitetet der; det lod sig dog ikke gøre. Og kultusminister Bar­ denfleth tilbød mig en anset stilling i Jylland*); men det var i et øjeblik, da det var mig umuligt at forlade St. Stefans sogn; vi var nemlig ifærd med at skulle bygge missionshuset »Karmel«. Så fik jeg ganske uventet i april dette år det tilbud, som jeg nu har mod­ taget. Der blev derved åbnet mig indgang i en mere om­ fattende virksomhed; jeg kunde måske ved at vægre mig nu afskære al mulighed for forflyttelse og så i årenes løb blive for gammel til det overvældende ar­ bejde i København. Og en flytning nu syntes at give en mulighed for at redde min hustrus liv. Af alle disse grunde sagde jeg ja, endskønt den stilling, som blev tilbudt mig, også var skikket til at volde mig betænke­ ligheder. Ønsket om en deling af Sjællands stift var ikke nyt, men det blev bestandig stærkere i kirkelige krese. Der var mange sogne, hvor der ikke var holdt bispe- *) Ribe stiftsprovsti. Det var ved samme tid, V. Gøtzsche kaldedes til biskop i Ribe. Gdg.