EnGammelPræstsLivserindringer

VII.

STORE HEDDINGE 1899— 1922.

Om de 22 år i Store Heddinge fatter jeg mig i kort­ hed. Kirken, der er bygget c. 1130, er opført i stil med domkirken i Aachen og er enestående i Skandinavien. Befolkningen i Stevns er velvillig, præget af gam­ mel kristelig tro. Folkehøjskolens arbejde interesseiei mange, og foredragsholdere samler let tilhørere i for­ samlingshusene. Derimod måtte man ønske, at der kunde bibringes befolkningen mere direkte kristelig kundskab. I Store Heddinge stod et missionshus, ved hvis opførelse man ikke forud ret havde formået at vinde beboerne for sagen. Derimod var det let at vække interesse for sygepleje og fattigpleje. I Omegnens præster fandt jeg gode, trofaste kolleger. De valgte mig til formand i deres konvent, hvor vi altid forhandlede i broderlig endrægtighed. De »menighedsråd«, som rigsdagen pånødte folke­ kirken, blev foreløbig uden stor betydning, da navnlig i byerne den vågne del af menigheden arbejder således, som de politisk valgte menighedsråd sjældent kan. Senere har man nu søgt at give menighedsrådene flere opgaver; men vil man så godt som udelukkende lægge præstekaldelsen i deres hånd, giver man dem en ret uløselig opgave.