EnGammelPræstsLivserindringer

160 sind. I forening med en god forstand gjorde dette naturel, at hun havde interesse for alt, hvad der var skønt og godt, og at hun gerne vilde samtale med åndeligt interesserede mennesker; men kræfterne svig­ tede hende, så at hun imod sin natur måtte leve et ret stille liv i hjemmet. Og hendes svaghed tog til med årene, så at hun syntes døende, da vi flyttede til Store Heddinge. Som ved et under levede hun dog så vidt op igen, at de få år, hun tilbragte i dette hjem, blev hen­ des lykkeligste år. Hun besad en levende fantasi, som gjorde, at hun var noget af en kunstnerinde. Hun havde megen æste­ tisk sans og kunde skrive kønne religiøse digte. Men mest elskede hun blomster og malerkunsten. Hun ud­ dannede sig, så vidt hendes kræfter tillod det, i blom­ stermaling og malede en tid til Flora Danica. Professoi Lange satte pris på hende og beklagede meget, at hun måtte holde op; det var i virkeligheden også et stadigt savn for hende. Under disse forhold kunde hun ofte bebrejde sig selv, at hun havde giftet sig; men jeg kunde kun sige herom, at »det er godt at håbe«; thi som hun selv be­ vidnede, at hun var lykkelig i sin ægtestand trods alle byrder, som hun måtte bære, så kunde også jeg be­ vidne, at hun ved sin dybe og stærke kærlighed gjorde mig såre lykkelig. Den bærende kraft i dette liv var imidlertid hendes tro. Den var en gave fra Gud, som hun havde ejet fra barndommen af. Den gav hende den tålmodighed og udholdenhed i savn og lidelser, som gjorde hendes liv til et opbyggeligt exempel for os, som kendte hende. Af Guds ord sugede hendes tro næring til det sidste. Kirken var hende et kært hjemsted, og da hun med smerte måtte opgive at gå i kirke i de senere år, havde