EnGammelPræstsLivserindringer

18 Onkel var en praktisk mand, som selv gav tegning til den ny præstegård. Jeg beklager, at en gammel indskrift paa en bjælke over indgangsdøren ikke blev bevaret for den ny bygning. Han var også landmand og drev selv avlingen; siddende i sin sofa gav han sin avlskarl ordre om alt. En ung nabopræst, som ikke forstod den kunst, gav han anvisning til hele ager­ bruget, hvorfor denne altid var ham meget taknem­ melig. Skønt vi boede i en stor by, levede vi derfor helt lanclligt; vi kærnede selv smør, lavede oste, bryggede øl og forarbejdede selv alt linnedtøj. Onkel selv opholdt sig næsten altid i sit studere­ værelse. Det meste af dagen tilbragte han siddende i sin sofa med sin merskumspibe i munden og et Ny Testamente liggende ved sin side, tænkende på sine prædikener. En stor dåse snustobak stod altid ved siden af Varinasknasteren;*) alt det passede jeg for ham. Som præst har han været barn af sin tid, der ikke kendte til vor tids travle menighedsarbejde. Men han var et godt hoved. Som ung havde han været adjunkt på Herlufsholm og lærer for sine halvsøskende. Fra disse virksomheder havde han taget med sig en stor interesse for skolevæsenet, som både gjorde ham til en anset provst i Jylland og til en reformator af Odense bys offentlige skolevæsen. Som præst var han ellers mest respekteret for sin ubestikkelige retsindighed, og han var ligesom sin fader ikke bange for at bruge sin myndighed. Da han hørte, at en mand i sognet levede som ruffer, stævnede han ham til sig, og siddende som altid i sin sofa gav han fyren, der stod op indenfor døren, en sådan overhaling med »din liderlige knægt«

*) En vidjekurv, hvori Vnrinastobakken blev forsendt. Udg.