EnGammelPræstsLivserindringer

22 tæppe og hørte H. C. Andersens eventyr, hvorefter han trakterede os med en sukkerkage, som dog interesse­ rede os mere end eventyrene. Efter nogen tids skole­ gang her blev jeg taget ud af skolen til privatunder­ visning sammen med fætrene og Nikolaj Gad, en søn af biskoppen. I dennes hjem nød jeg nogen gæstfrihed, og det gamle St. Giaras kloster interesserede det mig at færdes i. Det ligger højtideligt stille, med have ned til åen, omgiven af en høj mur. Vor lærer var cand. theol. August Fog, som tidligere i Jylland havde været huslærer hos onkel. Han var en god mand og en sam­ vittighedsfuld lærer. Hans fætter biskop Fog sagde om ham, at han var det reneste menneske, han kendte. Han opholdt sig mest på sit værelse, i fritiden syssel­ sat med sprogstudier, sløjd eller blomsterdyrkning. Senere traf jeg ham i København, hvor han blev vice- inspektør ved en kommuneskole. Ham skylder jeg me­ gen Tak. Da denne undervisning ophørte, blev jeg sat i katedralskolen. Det skadede mig her, at der var flere fag, som jeg ikke havde lært; jeg måtte derfor være oversidder i en mellemklasse, hvad der i andre hen­ seender gavnede mig, så at jeg blev meget dygtig i sprogene. For de vordende teologer vilde det være et uerstatteligt tab, hvis man ikke lærte Græsk i skolen. Man erindre også, at Grækerne er blevet verdens lære­ mestre så at sige i alle videnskaber, i kunst, i filosofi, i poesi, i veltalenhed. Man mødes ikke med den hele folkeånd i dens liv og kraft ved kun at møde den i oversættelsers afblegede skikkelse. Vore lærere i de klassiske sprog var Silfverberg og rektor Henrichsen. Den første forstod ypperligt at terpe grammatiken med os, vi måtte lære alt nøjagtigt udenad. Han var en streng lærer, ofte for slem til at slå; men han var per­ sonligt en god og retsindig mand. Som skolens inspek