EnGammelPræstsLivserindringer

25

Skolen begyndte Kl. 8 med morgensang; vi holdt så middag Kl. 12—3 og gik igen i skole Kl. 3—5. Det var en uhyre kærkommen lettelse, at vi i øverste klasse havde fri to eftermiddage om ugen. Af mine skolekammerater omgikkes jeg i de yngre år mest min slægtning Zeuthen Svitzer, i hvis faders, stiftsprovst Svitzers gæstfri hus jeg fandt som et andet hjem. Stiftsprovsten var en ejegod mand, som ofte tog os drenge med på sine spadsereture og samtalede med os. Fru Svitzer var et ejendommeligt menneske med et varmt følende hjerte. I de sidste år kom jeg mest sammen med Emil Meyling, og da vi begge blev teologer, fortsattes vor venskabsforbindelse indtil nu. Også Hierongmus Laub omgikkes jeg en del og mindes med taknemmelighed feriebesøgene i hans hjem i Brahetrolleborg. Jeg min­ des endnu, hvorledes hans elskelige fader, den senere biskop i Viborg, gik op og ned ad gulvet og sang for et barn, som han bar på sin skulder. Han var så ind­ ladende og venlig over for de unge. Ligeledes mindes jeg Charles Steenbuch på Aalykkegård og de to bøn­ dersønner, der begge hed Rasmus Pedersen; af dem blev den ene valgmenighedspræst og min kære og tro­ faste ven, den anden blev professor i botanik. Og Vil­ helm Storch, søn af den gamle præst i Kjøng, en af mine bedste venner, nu professor ved landbohøjskolen. Med Grosserer Muus’ børn legede jeg ofte, ligeledes med Købmand Fabers, af hvilke Christian var min præstekammerat. Af de ældre kammerater var Hein­ rich Cloos, en sjælden begavet latinist, der døde af brystsyge. Hele klassen rejste til Tåsinge til begravel­ sen. Vi overnattede i Kværndrup, hvor vor kammerat Gustav Feilberg skaffede os indkvarterede; dennes fader, præsten Ludvig Feilberg, var en ejendommelig

Made with