EnGammelPræstsLivserindringer

28 — som en mand med en mus i munden. Men da det følgende år bragte rig høst, drev uvejret over. Af kendte personligheder mindes jeg også C. F. Tiet­ gen; hans fader var snedker og han selv som ungt menneske kommis i en manufakturforretning. Det smukke lille slot var i de år beboet af prinsen, den senere konge Frederik VII. Han omgikkes dog mest ritmester Wur tzen, der lignede ham adskilligt. De spillede meget billard, og det kunde ske, når prinsen tabte, at han sagde til sin kammertjener: »Hent min pung!« Da Wurtzen en dag havde tabt, siger han det samme i kådhed, men strax afbrød prinsen spillet. Borgerskabet kom sammen dels i den noget finere klub på Overgade, dels i læseforeningen, hvor der hold­ tes fester i den smukke mod åen skrånende have, og der sagdes, at der kun herskede en god tone i dette selskab. Derimod forekom den årlige skyttelavsfest mig ret uhyggelig; thi om aftenen blev skyttekongen fulgt hjem af en uhyre menneskesværm, foran hvilken der gik en lang række store læredrenge, væbnede med kæppe, hvormed de slog til alle, som de mødte, så at man måtte vogte sig for at møde toget. Byens sko­ ler, latinskolen, realskolen og borgerskolen, lå i stadig krig indbyrdes, så at man måtte være belavet på øge­ navne og slagsmål. Engang kom det til et formeligt slag imellem disse hære udenfor kongens have; man sloges med kæppe og sten; heldigvis kom forvalteren fra Aalykkegård ridende og spredte de stridende hære, så at nogle måtte retirere ned i den bæk, der løb om kongens have. Store dage for Odense var markedsdagene, især St. Knuds. Her samledes handlende fra hele landet og en talrig mængde mennesker fra hele Fyen. Det store torv var tæt pakket med teltboder, og her gjorde man sine