EnGammelPræstsLivserindringer

31 Det gjorde et stærkt indtryk at høre om Kristian VIII, som sprang i luften. Og 6te Juli-dagen blev uforglem­ melig. Jeg så med bæven det første lange vogntog komme med sårede, som, trætte og lidende af den lange kørsel, lå på halm i bunden af vognene. Men Olaf Ryes navn var på alles læber, og »at gå til Ryes bri­ gade« var en soldats skønneste lod den dag. Jeg ved ingen, der har skildret udfaldet fra Frederils med så glødende farver som Fr. Hammerich, der da var felt­ præst. Flere år derefter hørte jeg ham tale en dejlig sommermorgen om den samme begivenhed med samme begejstring ved afsløringen af mindesmærket på Garni­ sons kirkegård. Da der kom svenske soldater igennem Odense, blev de modtaget med jubel. Jeg så en kon­ stabel holde vagt ved en kanon og en pige komme ud med en tallerken smørrebrød; men da den tarveligt vante mand så det lækre fyenske sigtebrød, sagde han: »Tacker! spiser icke smør på kake!« I præstegården havde vi ofte stor indkvartering i den rummelige lade. Det interesserede mig at kunne færdes iblandt solda­ terne og blive vidne til deres færd i fritiden, hvor de kunde lege som børn og fortælle historier. Kun syntes vi mindre godt om Sjællændernes af og til for vilde lystighed, især Københavnernes. Jyderne var de sin­ digste og roligste. De gjorde hinanden mange små- tjenester, som at barbere eller klippe hverandre, hvil­ ket sidste de gjorde ved at sætte en rund jydepotte på hovedet og klippe rundt efter randen af den. En høj Vendelbo med et melankolsk udtryk så jeg ofte spille kort, og han vandt som oftest. Når han så havde tjent sig en specie, syede han den ind i ryggen af sin bajs- trøje, der således tjente ham både som sparekasse og som brynje. Men han fik ingen glæde deraf. Den dag, han rejste, græd han og sagde, at han havde haft del