EnGammelPræstsLivserindringer

33 literatur. Hvad Mynster har været ikke alene som prædikant for sin samtid, men også for senere tider ved dem, som han har påvirket, skulde ikke glemmes. Men det er også åbenbart, at Grundtvig har nået ud i videre krese i folket. Hans ejendommelige evne til at forene det kristelige med det folkelige, som især har givet sig udslag i oprettelsen af folkehøjskolerne, såvel som hans betydning som salmedigter har været virk­ somme midler til en kristelig vækkelse, præget af hans ejendommelige ånd. Det er stærke orgeltoner, der lyder fra hans harpe, f. ex. i hans mægtige Roskilde rim 1814! Med sådanne våben trådte Grundtvig op som en uforsonlig modstander af al rationalisme, som livets talsmand over for al åndelig død. Men det varede en stund, inden disse åndelige bøl­ ger mærkedes ret ude i landet. Da biskop Mynster en dag kom igennem Odense, var han inde i Frue kirke, som var bleven restaureret efter krigen. Da han går, siger han til den gamle graver: »Nå, ved De så, hvem det er, De har vist Deres kirke idag?« »Nej!« »Ja, jeg er Sjællands biskop!« »Ih, er det gamle Balle!« ud­ bryder den gamle forbavset. Først i løbet af 50erne mærkede vi de ny livsrørel­ ser svagt på Fyen. Vilh. Birkedals opvækkende be­ gejstrede prædikener gjorde deres virkning. Af littera­ turen fra den tid vil den lærde og åndrige dr. Viborgs »de 4 evangelier« altid være nyttig for bibellæsere. I 1850 kom Mathias Wad til Seden; han var en gennem- dannet teolog og en elskelig mand; jeg gik oftere ud for at høre ham. I 1851 kom biskop C. T. Engelstoft til Odense. Han var en grundig lærd mand og en meget veltalende prædikant.. At høre ham en nytårsmorgen i St. Knud var meget opbyggeligt. I 1857 kom Dr. Ludvig Helveg R. Volfs Livserindringer.