EnGammelPræstsLivserindringer

34 til Odense. Han havde en uheldig stemme; men hans prædikener var grundige, ofte poetiske, og når man havde vænnet sig til hans stemme, fandt man sig i høj grad opbygget. Om ham samledes snart en fast af Grundtvigs ånd præget menighedskres i hospitalskir­ ken. Også i skolen mærkede vi noget til en ny tids ånd, da overlærer H. H. Lefolii, den senere rektor i Viborg, kom til os. Han var påvirket af den grundtvigske ånd i flere henseender, og vi mærkede, at han gerne vilde puste nyt Liv i det gamle. Dog forstod vi ham endnu ikke ret heri. Kun måtte vi agte ham som en meget dygtig og interesseret lærer, der ganske gik op i sin gerning. Hans interesse for modersmålet var påskøn­ nelsesværdig; men vi kunde ikke ret forlige os med de danske benævnelser i grammatiken. I mit hjem og min omgangskres havde jeg ingen lejlighed til at komme ind i ny krese og åndsretnin­ ger. Forberedelsen til konfirmation havde intet nyt bragt. Medens latinskolens elever ellers gik samlede til præsten hos stiftsprovsten, fik jeg lov til at gå hos onkel. Som den eneste latinskoleelev sad jeg øverst, men undså mig svært ved, at jeg ikke kunde lære Bal­ les lærebog, som de andre børn havde anvendt mere tid på. Onkel underviste grundigt, men vi fik intet ud over lærebogen. Salmer havde jeg også svært ved; den eneste, der var lettere at lære, var: »Evige fader, som kærligt regerer.« På konfirmationsdagen stod vi i en lang frakke, med stive flipper, som vi kaldte »fader­ mordere«, og et vældigt, sort silkehalstørklæde, bun­ det foran i en så flot sløjfe som muligt. Vi blev hørt hver i et stykke af lærebogen, for fra. Konfirmations­ gaver kendte vi ikke. Men undtagelsesvis blev der gjort en stor middag. Under onkels sygdom vikarierede en præst, H. F. Brummer, som forundrede os højligt der

Made with