EnGammelPræstsLivserindringer

40 Et ikke mindre kært tilflugtssted var studenterfor­ eningen i Boldhusgade. Der lærte jeg at kende Valde­ mar Schmidt, assyriologen og ægyptologen. Vi brugte allerede dengang den velvillige og begavede mand som et levende lexikon. Her traf jeg igen sammen med min skolekammerat, Fr. Krarup, en dygtig historiker allerede fra skolen af. Vi to deltog ofte i lørdagssol­ dene, hvor vi holdt begejstrede skandinaviske taler. Efter soldet kunde vi ret på barnlig vis gå gåsegang hjem, gå rundt om vægteren og alle tage huen af for ham. Her blev jeg også gode venner med Ludvig Grove- Rasmussen. Vi læste arabisk sammen hos A. F. van Mehren, men han interesserede sig mere for historiske studier. Han forsikrede, at han hverken vilde være præst eller ægtemand. Engang senere skrev han til mig: »Hvor blev principeme?« Efter de ældres råd læste jeg først Ny Testamente kursorisk på græsk og Gamle Testamente på dansk. Vi måtte bruge Lindbergs i det hele fortrinlige oversæt­ telse, da den autoriserede endnu ikke var revideret. Kurtz’s kirkehistorie begyndte man også på. Forelæs­ ningerne over arabisk hos v. Mehren formede sig som hyggelige timer i professorens hjem ved Vestervold. Jeg havde meget udbytte deraf og fortsatte dermed i 3 år. Men hovedopgaven i rusåret var jo filosofikum. F. C. Sibbern læste over psykologi og logik. Han var stadigt den livlige og for sine fag interesserede mand; men han tilhørte allerede tildels en svunden tid, og hans lærebøger var for tunge. Dog kunde man få examen, når man kunde hans indviklede definition af »livet« uden ad. En kandidat opramsede et stykke af Balles lærebog, hvilket ganske konfunderede den gamle, der sagde: »Ja, ja, det er jo meget rigtigt, men det var jo ikke det, jeg spurgte om!« I det hele drev adskillige