EnGammelPræstsLivserindringer

41 altfor kåd spøg med den gamle mand, så at han f. ex. kunde udbryde: »Det er dog mærkeligt, at hr. N. N. ikke er her, da han dog har skrevet sit navn på listen!« Hans selvstændige og gennemtænkte filosofiske system, en slags teisme, var vi for unge til ret at vurdere. Mere interesserede os hans: »Efterladte breve af Gabrielis«, igennem hvilke der går en troens og håbets stemning, som sejrer i livets strid. Få har som han kæmpet i tanken for at aftvinge modersmålet det mest muligt adækvate udtryk. Der er noget sprogdannende hos ham, men han er ofte tung at følge. »Du selv er mer end alle dine bøger«. Af en helt anden støbning var den yngre professor i propædeutik, Rasmus Nielsen. Han lignede et flyvende korps. Ved sin sjældne veltalenhed, hvorved han vel har nået både Orla Lehmann og Vilh. Birkedal, elek­ triserede han sine tilhørere. Der lyste ud af hans øjne, og der klang igennem hans ildfulde tale en begejstring, som rev os unge med sig. Han benyttede bl. a. i sine forelæsninger matematiken, og da han kunde skrive tavlen fuld af integraler og differentialer, kunde vi, der ikke havde lært dette i skolen, ikke følge ham. Han vakte til en tid en sand storm imod sig. Den matemati­ ske professor Adolph Steen angreb ham med svært skyts. Der blev holdt stormende møder i studenterfor­ eningen, og ved et møde, der trak ud til kl. 1% om natten blev det vedtaget med overvældende flertal at protestere imod hans fremgangsmåde. Vi var dog en kres, som syntes, at dette var at gå for vidt, og vel et hundrede studenter holdt derefter møde om sagen på Borchs kollegium. Man enedes om en tillidsadresse og en opfordring til at holde forelæsning over kirkehisto­ riens filosofi. Dette opmuntrede ham sikkert. Han holdt en række forsvarstaler i universitetets solennitetssal,