EnGammelPræstsLivserindringer

Da han pludselig døde i 1862, fulgte hele skolen ham til graven. I mindeblade om ham findes en lille mindetale, som jeg holdt om ham på skolen. Hans søn, præsten Harald Boisen i Højerup,arvede hans kærlighed til sko­ len. Bestyrerinde var frøken Pauline Bagger, en dygtig og elskværdig kvinde, som jeg har sat megen pris pa. Efter hendes død kom frøken Bressendorff, et valg, som var særdeles lykkeligt for skolen. Da N. Lindbeig, som havde religion i øverste klasse, ikke havde tid mere, overtog jeg dette fag med ministeriets tilladelse af den 18de januar 1861. Skoledirektør Holbech havde anbe­ falet mig dertil. Som lærer kom jeg også i departe­ mentschef A. C. Lindes hus; hans datter Gabriele var en meget taknemmelig elev. Jeg kom til at sætte pris på Linde som en sjælden nobel, beskeden og rettæn­ kende mand. — Blandt minder fra kirkelivet i studentertiden kan jeg omtale præsten Joh. Nic. Lange ved Abel Cathrines stiftelse (død 1865), fader til filologen og digteren Thor Lange. Han var en af de få præster, der ansås for at være en discipel af Søren Kierkegaard; men ensidig var denne dygtige og djærve prædikant derfor ikke. Ved Frue kirke havde J. H. V. Paulli ved sin varme og dan­ nede prædiken vundet mange tilhørere. C. Rothe, der var kapellan, var en praktisk dygtig natur. Såvidt jeg ved, var han den første siden Balle, som optog arbej­ det med bibellæsninger. Ved Trinitatis kirke var der V. Nielsen og J. Nielsen. Ved Helligånds kirke var Dr. theol. E. V. Kolthoff, der trods sin lærdom ikke havde mange tilhørere. Derimod kunde J. S. Bloch Suhr, dei var mere æstetisk og let bevægelig, en tid samle mange. Kateket var her C. H. E. Schjerning, meget bekendt som filosofisk manuduktør, men upraktisk som prædi­ kant. I Holmens kirke kunde B. Munter samle mange