EnGammelPræstsLivserindringer

53 henseender åndsbeslægtet med denne dybsindige tæn­ ker. Og dog var han måske størst, når han sænkede sin stemme og talte jævnt, enfoldigt og stille, som ved en fattig enkes begravelse, hvor han sagde: »Hvad havde det nu gavnet hende, om hun havde ejet al jordens guld og sølv!« På Nørrebro stod Rudolf Frimodt siden 1861. Men ham opdagede jeg ikke i mine studenter-år. Alt har sin tid. Da jeg i 1862 besøgte Slæbeksgård, fandt jeg min søster syg af svindsot, og hen ad jul døde hun. Ved hendes båre talte stedets præst Brandt og provst Rasmussen skønne og hjertelige ord. Jeg følte det som noget meget vemodigt nu ingen søskende at have. I sommeren 1863 nåede jeg vel at blive nr. 1 ved den skriftlige examen, men fik kun laud i de 3 bifag. Da jeg imidlertid vilde blive i København for at studere videre, kunde jeg let holde kundskaberne ved lige til næste sommer*). Jeg søgte så plads på Borchs kolle­ gium og opnåede det samme efterår til min store glæde.

*) I 1864 toges examen om med laud i hovedkarakter. Udg.