EnGammelPræstsLivserindringer

56 i det Laub’ske hus, da han var en åndelig interesseret mand, og Laub satte megen pris på denne svigersøn. Da jeg kom tilbage til København, varede det en stund, inden jeg igen fik arbejde nok. En velvillig grosserer tilbød mig arbejde på sit kontor. Men henad efteråret kom jeg igang igen med informationer. Det var mig en stor glæde igen at flytte ind på Borchs kollegium, hvor jeg snart kom til at bo i samme lejlig­ hed, nr. 6, hvor jeg havde boet som gris. Ad. Steen havde ridset sit navn i en rude der. Her var godt at bo i enhver henseende. Inspektør var den elskværdige Vilh. Schousboe. Så var der H. W. Teisen og E. F. Koch. Den sidste blev dr. phil. ved en afhandling om Ole Borch, som opponens dog fandt vel lyrisk, da han lod skræpperne i kollegiets have overgro Herkules. End­ videre boede her Ludvig Wimmer, Kiærskou og Gem- zøe. Senere flyttede Chr. Holbek herind fra Regensen. Han havde i en årrække været landmand, da hans øjne var stærkt angrebet, og endnu på Regensen måtte vi andre ofte læse højt for ham. Fra den tid kom jeg til at stå i et varigt venskabsforhold til denne sympateti­ ske mand. Det samme var tilfældet over for den yngste af alumnerne, P. Madsen, som endnu kun var student. Man undredes derfor over, at han allerede fik plads her; men gåden opklaredes for mig, da F. C. Sibbern den dag, da jeg kom op for at takke ham for udnæv­ nelsen til alumnus, og nævnede Madsens navn, svarede med et fornøjet smil: »Ja, det var nu noget af det for­ trinligste, vi har haft til filosofikum i mange år!« Han sad altid mellem stabler af bøger, og han vilde ikke selv gå op til examen, før han havde manuduceret an­ dre i alle fagene, for »så må man vel selv kunne tage examen.« Et vidunder var Ludvig Wagner med ug i alle fag til artium. Han var en sjælden ædel og trofast