EnGammelPræstsLivserindringer

59 timen. Det var et gammeldags institut i Gothersgade. I den første time lå der et spanskrør foran mig. Da jeg frygtede for at optræde fejl over for de store piger, lod jeg, som om jeg ikke så det og overvejede stillingen til næste gang. Da det lå der igen, siger jeg: »Behøver vi dette instrument?« »Nej.« »Lad os så sige det til fruen!« Da så to piger overrakte hende det med den besked, så vi det ikke mere. Men børnene må have været vante til den konfekt; thi i stuen ved siden af så jeg fruen sidde på en skammel med alle børnene omkring sig på skamler, og engang imellem langede hun en ud med sit spanskrør, uden at man tog videre notits deraf. Forresten gik alt ulasteligt til her. I frøken Jessens pigeinstitut fik jeg også timer i dansk. I den anledning gennemgik jeg N. M. Petersens fortrinlige literatur- historie og gjorde et udtog deraf, som jeg lod trykke for at være fri for at diktere eleverne det. Da vi ikke lærte oldnordisk i skolen, fandt jeg det nødvendigt som lærer i dansk at tage timer deri. Min lærer var den udmærkede arkivar Secher, en flittig og lærd mand; han var en varm fædrelandsven og en ydmyg troende kristen. Et særlig behageligt hverv fik jeg som religi­ onslærer i frøken Bøttgers institut i Pilestræde. Til denne skole havde min slægt været knyttet i en år­ række. Den nuværende lærer, cand. F. V. Christensen, var gift med en slægtning, Johanne Wolf. Da han i 1863 blev kateket i Rønne, arvede jeg hans religions- timei her. Det var et lærerigt arbejde, da hver uge be- gyndte med, at religionslæreren holdt en kort prædiken over den foregående søndags evangelium. Da min fader just gik ledig, kom jeg på den tanke at oprette en forberedelsesskole for drenge på Nørrebro, hvor vi kunde samarbejde. Jeg gav en snedker en tegning til horde og bænke og lejede en lille lejlighed på Nørre-

Made with