EnGammelPræstsLivserindringer

70 til ro i sit eget hjem. Det faldt mig svært at forlade Borchs kollegium; men jeg turde ikke andet. Vor første bolig var på Blegdamsvejen nr. 48, der, hvor der lå en tårnbygning i haven; senere flyttede vi til Guldbergs- gade nr. 9. Da jeg spurgte min kæreste, om hun turde gifte sig med en timelærer, sådan på det løse, svarede hun: »Jeg har ingen betænkelighed, alt i denne verden er jo på det løse, kun Guds barmhjertighed er fast; og det er jo dog den, vi bygger på, så kan vi da ikke sige, at vi bygger på sand.« Tiden gav hende ret. Vi begærede ikke som så mange i vor forvænte tid nyt bohave; vi begyndte med lidt, men så har man desto mere glæde af ethvert stykke, som man kan føje til i årenes løb. Jeg erfarede nu den lykke, som det er at have sit eget hjem; også i ansvaret for det ligger der en skjult velsignelse, og Gud giver os ofte noget for vort hjems skyld, som vi ellers ikke havde fået. Jeg fik stadigt nok af glædeligt arbejde. Af ny familier, som jeg derved kom i forhold til, min­ des jeg med særegen taknemmelighed to. Den ene var kammerråd Læssøes på Rosenborg, med hvis døtre jeg læste religion i hjemmet. Det var en både fra tankens og hjertets side kristelig dannet familie, som det var en glæde at samtale med. Den anden familie var medaillør Conradsens i Rosenvænget. Det hører til mine glædeligste minder, at jeg har lært at kende denne mand. Som bekendt var han en meget beskeden mand, der yndede at kalde sig »håndværker«, end­ skønt man ved, at han har udført adskilligt af, hvad der bærer Jerichaus navn, f. ex. H. C. Ørsted. Han var en ideelt anlagt kunstnersjæl. Nutidens realistiske ret­ ning i kunsten var ham imod, og man behøver kun at betragte hans »tro, håb og kærlighed« for at forstå, hvorhen hans ånd stilede. Også hans »Adam og Eva«