EnGammelPræstsLivserindringer

forekommer mig at bære mere præg af idealitet end de fleste andre forsøg med dette emne. Med indre Mission gik det langsomt frem. Vi præ­ dikede på Østerfælled og i »Valhal«, tæt ved »Jern­ porten«. I Krystalgade åbnede vi et lokale for soldater, og cand. Emil Jespersen ledede møderne her. Desværre fejlede vi ved efterhånden at give civile adgang. Vi fik to »kolportører« til hjælp, Dahlstrøm og Møller; den første prædikede, den anden gjorde husbesøg. Dahl­ strøm havde ualmindelige talegaver; hans prædiken var klar og indtrængende, hvorfor mange flokkedes om ham. Han havde talt i skanserne ved Dybbøl, og Fnmodt sagde om ham: »Gud velsigne ham! Hvem der havde sådan en tunge som den lille mand!« Det bedste arbejde gjorde han på Søkvæsthuset, hvor der boede flere hundrede husvilde familier, kun adskilte ved et skærmbrædt. Her fik vi overladt et stort loft hvor disse mennesker samledes talrigt om hans for­ kyndelse. Møller var derimod en stor, sindig jyde, med et par store tillidsvækkende øjne; han var fortræffelig til samtale med de enkelte. Efter et par års forløb blev de desværre trætte, hvilket jeg væsentlig tilskriver vor mangel pa sans for at organisere arbejdet; thi hvad skal een eller to mand stille op i en hel by! Dahlstrøm er siden blevet præst i Amerika. Da vi vilde holde et årsmøde i en kirke, foreslog jeg at vi skulde bede Dr. Fog om at prædike. Da jeg bad Hf m. er°m’ saSde han: »Ja, jeg vil jo gerne være med at virke for alt godt, men så må De komme op en aften og fortælle mig om, hvad De bestiller.« Han nrl^r u 1 t.iykkønudSivne>Je§ku»dé sigevældige prædiken, hvori hanviste, at udenKristendommen er alt, hvadmennesker opbygger, kunormstukkent værk. a Bertelsen og jeg kørte hjem fra kirken, udbrød