EnGammelPræstsLivserindringer

overstås. Hos Martensen var den en stor åndelig ny­ delse; det var en glæde at have en dag i ro til at ud­ arbejde de skriftlige opgaver, og ved den mundtlige prøve forsvandt al ængstelighed ved biskoppens rolige overlegenhed. Han kunde jo i få ord stille alt i et klart lys, og han talte varmt og indtrængende om de højeste problemer. Kun havde jeg ønsket, at han havde udtalt sig udførligere om vore prædike-udkast. At præsteska­ bet var tilstede i ornat fandt jeg meget højtideligt. Inden vi gik, tog han afsked med præsterne og be­ holdt kandidaterne alene for at gennemgå ordinations­ handlingen; også dette gjorde han klart og grundigt. Selve ordinationshandlingen med håndspålæggelse fandt jeg meget stemningsfuld. Jeg undrede mig over, at Guds nåde vilde tage en sådan synder til sin tjener, men jeg troede på hans nådes rigdom. Martensens ordinationstale var som altid fuld af lys og trøst. En dejlig septemberdag forlod jeg så København. Frimodt kørte med min hustru og mig ud på »Lygtevejen«, og vi skiltes i nærheden af det sted, hvor vi senere skulde mødes igen. Det var ham ikke let at se den ene efter den anden af sine hjælpere drage bort. Men han så fornuftigt på dette. Han havde tidligere skrevet til mig: »Så du vil også stikke af! Hver eneste ydmyg sjæl, som vil bruge sit pund i hans tjeneste, er ikke alene en vinding for missionen, men dertil en meget sjælden vare. Men jeg har altid tænkt mig, at kandi­ daterne kun er midlertidige hjælpere i hovedstaden, der ingenlunde skal slide sig op i en dobbelt virksom­ hed for det timelige udkomme og for den uendelige at redde syndere; det har ikke været min tanke, tværtimod mener jeg, at det er godt at komme i en bestemt be­ grænset virksomhed. Derfor vil jeg ingenlunde gøre nogen af mine venner vejen trang og adskillelsen svær,