DetGamleKøbenhavn_I

228 Peter Wilh. paa Tournée med den i Provinsen, der saaledes første Gang fik en Københavner-Revue at se. Denne Tournée var mærkværdig i to Henseender: Peter Wilh. dirigerede selv sit Orkester, og da han manglede en brugbar mandlig Kraft, indvarslede han til Prøve enhver, der mente sig i Besiddelse af sceniske * Evner. Der meldte sig mange; men til alles udelte Forfærdelse valgte han en ung Urtekræmmersvend af den zünftigste Københavner-Stil; han havde »skæve Ben, umulige Hænder og et gyseligt Organ«, syntes de øvrige Skuespillere; men Peter Wilh. havde dog set rigtigt; thi Manden var ingen ringere end Revu- ernes nu ubestridte Herre og Mester: Frederik Jensen. Han havde forøvrigt optraadt nogle Aar forinden i Provinsen. Det var dog først, da han i 1892 kom til Nørre­ bros Teater, at han vandt sit store Navn; kun een eneste har i alle de svundne Aar gjort ham Første­ rangen stridig derude; det var den ganske uimod- staaeligt geniale Gerner, der desværre døde altfor tid­ ligt. Det kan vel næppe fornærme Frederik Jensen at sige, at Gerner overgik ham i impulsiv Komik, hvorimod han manglede noget af Frederik Jensens friske og umiddelbare Københavnerhumør. Aaret efter, i 1885, vilde Peter Wilh. fortsætte sin Sukces i Tivoli, og han havde for at styrke sit Per­ sonale engageret Ferdinand Schmidt og en i sin Tid meget omtalt Stationsforstander Knutzen fra Laven Station, der havde aflagt Prøve for Kammerherre Fallesen paa det kgl. Teater og derefter skrevet en meget omstridt Pjece mod Kammerherren. Ikke des mindre blev denne Revue, skønt den brovtede med sin »Gøren og Laven« og skulde være knutzende mor­ som, den eneste, der nogensinde har gjort Fiasko, skønt vore Anmeldere hvert Aar forsikrer, at den i Aar ikke er nær saa god som den i Fjor. Sagen var vel nok den, at de første Revuer egentlig talt kun byg­ gede paa den gamle, ret vandede Studenterbrander-