DetGamleKøbenhavn_I

239 lige Aar siden anlagte Spadserevej paa Dosseringen langs Soen, mellem Vester- og Nørreport. At denne meget yndede Spadseregang trænger til Forbedringer, haaber jeg ved det efterfølgende noksom at godtgøre. Indsenderen heraf foretog sig for henimod 14 Dage siden (den Rejse glemmer jeg aldrig!) med sin Kone om Aftenen at gaa tilbage fra Blegdamsvejen til sin Bolig paa Vesterbro og valgte dertil den nærmeste Vej ad Stierne langs med Søen. I Førstningen, paa den saakaldte »Ægteskabssti«, gik det ret godt -— og hvad Under! Thi i over 30 Aar har jeg ført det tyk­ keligste Ægteskab og kunde derfor ikke andet end befinde mig vel paa denne Vej. — Men nu kom »Kær­ lighedsstien«. Hvilken Række af Elendigheder paaførte den os ikke. Men hvad vilde ogsaa vi to gamle Folk, som for over 60 Aar siden traadte vore Børnesko, paa enVej, som vi billigen burde overlade de yngre at vandre? En niogtrediveaarig Ægtemand betræde Elskovsstien! Hvorfor lagde vi os ikke Ordene paa Hjerte, som staar i Hr. Heibergs Vise »Man bliver stikkende i Dyndet,« svarer jeg. »Thi hør: samme Eftermiddag havde det regnet meget stærkt; men om Aftenen var det klaret op, og altsaa maatte jeg formode, at Vandet, som det sømmer sig for en brav og honnet Regn om Sommeren, var løbet bort igen, og at det atter var blevet tørt. Men ganske det modsatte. I Dynd og Morads maatte vi vade til op over Anklerne. Ved hvert Skridt, vi gjorde fremad, gled vi to tilbage. Snart hed det: »Søde Mand, nu falder jeg,« snart: »Aah, nu kan jeg ikke mere!« Som en god Ægtemand og Ridder understøttede jeg efter ringe Kræfter hendes vaklende Fjed, men ogsaa jeg havde Vanskelighed ved at holde mig paa Benene og maatte ofte holde mig ved et Træ, for at vi ikke begge skulde falde omkuld. Flere Gange maatte vi Men er man for gammel til Amor at naa, man er incurabel, og hvad gør man saa?