DetGamleKøbenhavn_I

241 esse ud over det rent efemere, som et Træk i Tidens Billedbog. Over Piessens gamle Have fra Peblingesøen til Volden gik Tidens Mishandling lempeligere end paa den anden Side; og skulde der handles ilde, var det jo alligevel godt, at der her rejstes noget, der ikke gav det kolde Gys, som vi ellers føler, naar vi tænker paa det, der svandt. En af de sidste Dage, Sophus Bauditz, der boede lige paa Hjørnet af Teglgaardsstræde og Nørrevoldgade, levede, stod han ved sit Vindue og saa ud over alt Roderiet, hvor nu Boulevardbanen er færdig. Han vidste næppe da selv, at han skulde dø saa snart, han, der elskede sin By og ikke forstod, at man kunde nænne at gøre den Fortræd. Og han sagde paa den stille og inderlige Maade, der gjorde alle de Ord, han talte, til Poesi: »Her vil jeg blive, for nu véd jeg, at de ikke kan tage mere fra mig, end de har gjort. Ør­ stedsparken dernede er dog min. Se den i Vinter og Sne, og se den i Foraarets Gry. Der er dog noget af den gamle Voldpoesi over den. Det er morsomt at tænke paa, at Broen derovre, hvor Stadsgravens sidste Rest gemmer vore sidste Bysvaner, i sin Tid forbandt Øster- og Nørrevold.« Med et Ryk vendte han sig om og sagde: »Ved De, at det var, fordi Fre­ derik den Syvende ikke gad ride ned ad Nørre- og op ad Østervold, at den Bro blev bygget? Men saa . . . ja, nu staar jeg og tænker paa Kaalunds blodige Ord om Boulevarderne med Træer, der plantes paa ny hvert Aar; jeg har jo set dem trille ikke alene Minderne, men Træerne væk paa Skubkarrer, og hvor er de blegnæbbede, de gamle Træer, som de nu forsøger at pynte op med i Byen. Hvad der bliver oven over det Kloakrør, der skjuler den nye Bane, véd jeg jo ikke. Kønt kan det i alt Fald ikke blive. Og det er en ringe Trøst, at jeg endnu om Aftenen har det Eventyrsyn, at de tusend Lys tændes over Banegaardens Terræn; det bliver vel ogsaa bebygget, saa at jeg ikke læn- Knud Bokkenheuser: Det gamle København 1.