DetGamleKøbenhavn_I

244 saa bedsteborgerlig, som hans bredbarmede Buste gør ham til derinde. Resten af Statuerne er vel at betragte som Nips, der ikke tager sig ud paa et offentligt Torv; at skelne mellem Museumsgenstande og offentlige Monumenter har Københavns Magistrat aldrig lært, og selv om man efter et gammelt Ord ikke skal føln given Hest paa Tænderne, saa har man dog Lov og Ret til at anbringe en Gave dér, hvor den ser bedst ud i ens Hjem. Der staar dog endnu en lille og skøn Statue i Ør­ stedsparken, og den gaar ingen forbi uden at føle, at den staar der med Rette. Det er Mindet om Frø­ ken Nathalie Zahle. Alverdens Modstandere af al Kvindebevægelse — de bliver da Gudskelov færre for hver Dag, der gaar — vil føle og forstaa, at hun ikke kunde eller burde have en ringere Plads end den, hun her har faaet. Prøv selv, hvad det vil sige, at hun i en Tid, hvor Pigebørn kun var Ægteskabsobjekter, vovede imod alle i de Dage gældende Begreber om sund Sans, at sætte Kvinden paa sin rette Plads. Hun begyndte ikke paa det letteste Sted, fra neden, hvor man suk­ kede efter Frigørelsen; nej, hun tog den vanske­ ligste af alle Opgaver op, da hun tog fat ovenfra og lærte Danmarks unge Piger deres Pligter mod Sam­ fundet baade udad- og indadtil, og hun havde den rigtige, ægte pædagogiske Følelse af, at de, der kunde sprede Kulturen nedad, maatte søges oppe i de Lag, der ejer Kultur, de kunde bringe nedefter. Der har næppe levet nogen Kvinde, der havde dybere Forstaaelse af, hvad Ordet Mocler betød, end den ugifte, moderlige Frk. Zahle ; der er ingen, der bedre kunde prædike ikke Pligten, men Retten for Kvindens Kald end hun; derfor har hendes Billed­ støtte sin Plads, hvor den staar, blot den ikke vendte Ryggen men Ansigtet til det Sted, hvor hendes Livs­ virke kronedes med Sejr.