DetGamleKøbenhavn_I

249 Det er den udmærkede Arkitekt H. Chr. Hansen, vi skylder denne skønne Bygning, hvis mægtige, men lette Façade virker som en Fjer i Hatten paa sin Bydel, og hvis smukt irrede Kobberkuppel, efter at Kirken i Rigensgade brændte, er den eneste, der straaler i saa herlig en Patina. Denne Kuppel og denne Bygning viser bedre end meget andet, at man med faa Midler —- kunstnerisk som økonomisk set — kan skabe det skønne og prak­ tiske, at man med andre Ord bygger lige saa billigt kønt som grimt. Hvorfor er der da saa meget af det nye, der er saa fornærmelig grimt? Hvad vi ikke ser i det ydre men véd af sagkyn­ diges Dom, er, at det indre, der er skabt efter det dengang saa anerkendte Længdekorridorsystem, er bygget af en usædvanlig fremadskuende Aand, og man undrer sig over, at hele den store Hovedbygning med de 844 Senge kun har kostet 2,753,000 Kr., Mon­ teringen 263,056 Kr. At Byens Vækst senere har krævet Tilbygninger og Udvidelser, siger sig selv; men mere end sørgeligt er det, som man har handlet med Hospitalets Om­ givelser. Billeder fra Treserne —- Hospitalet blev taget i Brug i 1863 — viser, under hvor landligt skønne Forhold det var tænkt og i Begyndelsen kom til at virke mellem Sortedamssøen og senere Botanisk Have og med grønne Træer omkring sig, medens den landsby­ agtig skønne »Kandidatgang« snoede sig idyllisk ind imod Volden. Kandidatgangen hed saaledes, fordi de medicinske Kandidater, der gjorde Tjeneste paa Kom­ munehospitalet, altid skød Genvej ind til Byen ad den. Meget dygtigt og godt er der udrettet indenfor Kommunehospitalets Mure; store Lægenavne er knyt­ tede til Gerningen derinde, hvor der er lidt og stridt, kæmpet, sejret eller tabt; dobbelt sørgeligt er det derfor, at den Plet, der omgiver dette Barmhjertig­ hedens Hjem, ikke til evige Tider har været fredlyst, men tværtimod har været et letvundet Bytte i brutale