DetGamleKøbenhavn_I

253 Hans Efterfølger, Carl Ludvig Studsgaard, havde allerede fra 1875 virket ved Hospitalet som Overlæge ved dettes femte Afdeling; ogsaa han vandt ved at træde i Holmers Fodspor Anerkendelse for sin store Omhu og Dygtighed, uden at han dog brød Bane for noget egentligt nyt. Men han havde allerede under Krigen 1864 som Operatør ved Lasaretterne paa Au­ gustenborg og Hvedholm vundet Navn som en be­ hændig og dristig — nogle mente noget for dristig — Operatør. Mest beundrede man hans Koldblodig­ hed og uforstyrrelige Ro; hans tekniske Færdighed vandt ham Beundrere i hele Europa, Han døde i 1899 midt under sin Gerning, 69 Aar gammel. Endnu en betydelig Kirurg skal her nævnes; det er Professor Peter Axel Thorvald Iversen, der paa en Maade var Holmers Elev og ved dennes Død over­ tog Studsgaards Afdeling. Han uddannede en hel Stab af dygtige Læger og Sygeplejersker, som han med stor Myndighed og organisatorisk Evne satte ind i de mest minutiøse Detailler i enhver Operation, saa at han i Spidsen for disse stod som uovertruffen i Snar- raadighed og Dristighed. Vel brød heller ikke han nye Baner, men hans kliniske Afhandlinger var saa friske, saa fyldte af egne Erfaringer og Fordybelse i Æmnerne, at Udlandet ogsaa knyttede store Forhaabninger til hans Fremtid. Netop som han stod paa sit højeste, fejret og hyldet fra alle Sider, døde han den 22. Novem­ ber 1892, kun faa Dage efter, at han med glimrende Dygtighed havde udført de vanskeligste Operationer paa sin Afdeling. Ogsaa han faldt som Offer for sit Ar­ bejde. Rastløs, som han var, ænsede han ikke sin egen Sygdom, en Nyresvaghed; han havde, mente hans Venner, dog selv haft en Anelse om, at hans Gerning skulde blive kort; derfra skrev sig hans febrilske, rastløse Iver for at være Medmennesker, der led, en god Hjælper, og derfor var Sorgen ved hans Død, der ramte ham i 48 Aars Alderen, ogsaa ægte og ube­ grænset.