DetGamleKøbenhavn_I

264 »Lille Amalienborg«, der er rejst, hvor tidligere Hundekirkegaarden med dens mange komiske Lig­ sten over »Deller« o. a. laa. Er det ikke med en egen Vemod, enhver, der ken­ der Kobkes landlige »Morgen paa Østerbro«, sammen­ ligner denne Idyl med den nymodens Stenørken? Og hvor er Sortedamssøens landlige Ynde? De smukke, bugtede Bredder med Siv og Krat, med smaa Baade- broer og hyggelige Robaade er afløst af de ked­ sommelige, lige afskaarne Kanter; grimme Motor- baade, der stinker af Benzin, har erstattet Robaa- dene, og nu brolægger man Strandvejen! Det er en virkelig Nemesis, at man er begyndt at tage under Overvejelse, om man ikke ved Udfyldning igen kan give Sortedamssøen mere maleriske Bredder. Man har sagt, at Østerbro dog er den frieste og friskeste Forstad, vi ejer; aa ja; men det kan vi takke Øresund for. Hvor er Classens og Tuteins dejlige Haver, hvor er Aggersborg, hvor har man ikke ødelagt Kalkbrænderierne og det skønne Rosenvænge? Og, ærligt talt, lader Sidegader som Ryesgade og A.B.C.- Gade og længere ude Koldinggade, Viborggade og hvad dette Kvarter ellers kaldes, Vester- og Nørre­ bros Sidegader meget tilbage i Retning af Tristhed og Grimhed? Man har sagt, at det gjorde ikke noget, Østerbro har ingen Historie. Naah! det turde dog, som disse Blade vil søge at bevise, være Tilfældet alligevel. Hvad der er det allersørgeligste, er dog, at det Liv, der i gamle Dage levedes paa Østerbro, er fuld­ stændig forfladet; alt det karakteristiske for det er slugt af Hverdagens irriterende Kedsommelighed. For at bevise dette behøver vi kun at søge tilbage til en saa nærliggende Tid som den, da gamle Skuespil­ ler Rosenkilde havde sit Hjem derude, og med Skam maa vi erkende, at det er Halvfjerdsernes og Fir­ sernes Synder, der nu gaar i Arv til os. En bedre Illustration til, hvad vi har tabt, end den, Fru Julie