DetGamleKøbenhavn_I

279 Saa længe det kun gjaldt større Institutioners An­ bringelse, bevarede Østerbro sit landlige Præg; men fra 1880 tog Ødelæggelsen, som vi i det senere skal se, Fart. Her vil vi slutte med et Par Ord om Porten, der var det Bolværk, der hidtil havde skærmet mod Oversvømmelsen. Oprindelig laa Østerport paa Kongens Nytorv; dér holdt Byen op og Landet begyndte; men Christian d. IV førte Voldlinien over Kultorvet til Gothersgade omtrent ved Brøndstræde og i næsten lige Linie mod Øst, og i denne Linie lagdes Østerport, ret ud for Hjer­ tensfrydsgade, og først i 1708 stod Porten færdig; den bar da ogsaa dette Aarstal og Frederik d. IV’s Navnetræk paa sin Frontespice. Naaede man udenfor Østerport og over Voldgraven gennem de smaa Alléer, befandt man sig i Heltenes Skygge. »Baadsmandskirkegaarden«, senere »Skibskirkegaar- den« og til allersidst Holmens Kirkegaarcl er den ældste af Byens nuværende Kirkegaarde. Tidligere havde man begravet Holmens Folk paa det nuværende Gammelholm; over den første Skibskirkegaard staar nu Det kongelige Teater, og den lille Korskirkegaard inde omkring selve Holmens Kirke rummer jo ikke Plads for altfor mange, selv om adskillige af de der hvilende ikke hører til Landets ringeste Sønner. Holmens Kirkegaard stammer allerede fra 1666, og det, der mest behersker den, er vel nok det skønne Monument over Heltene fra 2. April 1801: »De faldt for Fædrelandet d. 2. April, — Medborgeres Erkendt­ lighed rejste dem dette Minde. Den Krans, som Fædre­ landet gav, den visner ej paa falden Krigers Grav«, staar der; Obelisken er tegnet af Kobberstikker Lahde og er det sidste, den store Billedhugger Wieclewelt fuldførte. Blandt dem, der har fundet Hvile her, kan særlig nævnes Dr. Byge, H. C. Lumbye, Chr. Win­ ther, P. Heise, P. N. Sølling samt Fru Gyllembourg og Johan Ludvig med Johanne Luise Heiberg.