DetGamleKøbenhavn_I

287 Skuespillere) og udenbys, navnlig Nordre Birks Mis­ dædere, Universitetskælderen for Studenter, og Slots- taarnet anvendtes til Advokater, der ikke opførte sig beskedeligen i Højesteret, men hengav sig til Skæl­ den, Smælden, Sværgen, Banden og deslige Uskikke- ligheder, og endelig havde man Slutteriet, der var Gældsfængsel. Efterhaanden blev det dog mere og mere Skik, at Kastelsfængslet blev det egentlige Statsfængsel for sær­ lig farlige Forbrydere. Herhen førtes saaledes d. 11. Marts 1676 Peder Griffenfeld, og han sad dér, til han d. 6. Juni førtes ud paa Skafottet i Kastellet for i det yderste Øje­ blik at modtage Kongens Pardon, der dog kun betød strængt og ensomt Fængsel paa Munkholm, fra hvil­ ket først Døden befriede ham i 1699. Det er nemlig fejlagtigt at tro, at Griffenfeld i de sidste Aar af sit Liv var paa fri Fod. Naar han døde i Trondhjem By, var Aarsagen følgende: Drikkevandet paa Munk­ holm var, som det er den Dag i Dag, giftigt, og Grif­ fenfeld paadrog sig derved en alvorlig Nyresygdom, som skaffede ham saa svære Lidelser, at han to Gange daglig maatte have Lægehjælp. Dette var baade be­ sværligt 'og bekosteligt, og han blev derfor foreløbig befordret til Trondhjem. Men Beviset for, at denne Forholdsregel var foreløbig, ligger i, at han, der i 18 lange Aar fra sin Celle havde stirret ind imod Trond­ hjem, gerne vilde se denne By nærmere, hvorfor han aftalte med en af Borgerne, at denne skulde køre ham en Tur rundt i Byen; men da dette blev Fæst­ ningens Kommandant bekendt, blev det Fangen be­ tydet, at det var forbudt, og saafremt han alligevel vilde forsøge derpaa, vilde baade han og den Borger, der hjalp ham dertil, øjeblikkelig blive ført tilbage til Munkholm. Griffenfeld døde altsaa ikke, som vi har lært det i vor Skoletid, som en benaadet Statsfange med begrænset Bevægelsesomraade, men som Munk- holmsfange, der blot af Sygdomshensyn var anbragt paa et for hans Pleje bekvemmere Sted.