DetGamleKøbenhavn_I

297 — et Gymnastikhus — , som ikke alene falder ud af Stilen men selv er fuldkomment stilløst. Omkring denne lille oprindelige Fæstning lagde Kong Frederik en Jordvold med fem ved Kurtiner forbundne Bastioner og en Grav, der mod Landsiden var dobbelt, mod Søsiden en lav Ydervold, det nu­ værende Langelinie, og mod Nord laa et Glacis med Udenværker, ind mod Byen en Esplanade. Paa Volden ud mod Langelinie stod den gamle røde Kanon, der nu opbevares paa Tøjhuset. Sit Navn havde den af sin røde Fading; selve Kanonen er af Bronze, rigt forsiret, og menes at være en Erobring fra Sverige. Sin Munding rettede den mod Lange­ linie, og hver Københavner vidste saa bestemt, hvor den stod paa sit ophøjede Stade, at det blev et Mund­ held: Vi mødes ud for den røde Kanon. Rørbye har, som vedstaaende Billede viser, malet et Billede af den, hvilket tillige giver et godt Begreb om Udsigten over Langelinie i Trediverne, da Kastellet endnu var Fæst­ ning helt ud til Øresund og Porten til Langelinie lukkedes hver Aften, naar Retræten lød. En stor Del af disse gamle Volde er jo heldigvis skaanede endnu; ved Vandringer dér kan vi gøre os Begreb om, hvor idyllisk det har været i gamle Dage at spadsere i Kirsebærgangen og langs Stadsgraven. Tidligere var hele Volden afspærret, det gjaldt længst Smedelinien og en Del til den stødende Vold, hvor­ til man maatte løse Tegn hos Kommamdantskabet, hvis man da ikke vil bære sig ad som i sin Tid kgl. Skuespiller Phister. Det fortælles om ham, at han en Dag spadse­ rede ude i Kastellet med en god Ven. Vejret var her­ ligt, og de fik Lyst til at gaa op paa Volden; men Tegn havde de ikke, og Skildvagten stod truende ved Voldens Fod. Phister tabte dog ikke Modet: Lad du mig om det, sagde han, og idet de hurtig gik forbi Vagten, sagde han med megen Værdighed til ham: »Den Herre er med mig!« Imponeret af denne Myndighed skuldrede Soldaten og lod dem passere.