DetGamleKøbenhavn_I
299 vi ser dette, forstaar vi inderlig godt gamle Kong Christian den Niendes Sorg, da han saa Ødelæggelsen af den Del af Grønningen, hvor han havde sin dag lige Gang. Han var ikke mere til at formaa til at lægge sine Spadsereture ud ad denne Vej. Smukke er de to gamle Fæstningsporte, Sjællands porten mod Københavnssiden og Norgesporten mod Søsiden. De bærer begge Frederik d. V’s Navnetræk. Indenfor Norgesporten ligger den gamle Vagtbolig, medens man indenfor Sjællandsporten med Rædsel ser den i 1873—74 opførte og ti Aar efter forlængede Hovedvagt med Arresthus, og man glæder sig paa dens Arkitekts Vegne, fordi hans Navn ikke kendes; thi en mere aandløs Ødelæggelse af en smuk Helhed har Københavnerne kun set i den i 1885 opførte nye Kaserne, de to Eksercerhuse og Staldbygningerne; hvor langt skønnere er ikke de seks gamle Længer (Elefant-, Fortun-, General-, Stjerne-, Svane- og Ar tilleristokken)? Om den muligvis ikke opfylder mo derne Krav som Kaserne, var der dog ikke noget i Vejen for, at vi i vor Tid kunde have bevaret Stilen i det nye. Bygmestrene fra forrige Aarhundrede er saa at sige de eneste, der har lagt Fjendehaand paa Kastellet; kun een Gang har en ydre Fjende betraadt det. Det skete d. 7. September 1807, da Englænderne besatte det i de Dage, det efter Københavns Kapi tulation varede, inden vi havde udleveret hele vor Flaade til Fjenden. Men i 1901 saa det alvorligt ud til, at Kastellet skulde falde og København blive denne ejendom melige Bydel fattigere. Som Fæstning havde det jo for længst ikke mere Betydning, og der var »prak tiske« Folk, der havde ondt af, at de 45,7 Tønder Land, der hører til, skulde ligge hen uden at gøres i Penge; man fremkom med Forslag om at forvandle Terrænet til Sports- og Legeplads eller til en Folke park. Heldigvis blev denne Plan ikke til noget; vi har faaet en ypperlig Folkepark med Træer og Grønt
Made with FlippingBook