DetGamleKøbenhavn_I

304 hvor det skete, rejste sig snart en Kirke »af vidunder­ lig skøn Bygning«, der blev Begyndelsen til det store Benediktinerkloster St. Albans nord for London, hvis Forstander gik forrest af alle Englands Abbeder, fordi St. Alban var den første engelske Martyr. Det var Bclikvier af St. Alban og St. Oswald, Knud den Hellige bragte til Odense og rimeligvis havde bestemt til at anbringe i den Stenkirke, hvis Opførelse han havde begyndt. Midlertidig opbevaredes de i den Trækirke, hvor Kongen blev dræbt. Stenkirken indviedes til St. Knud, men St. Alban beholdt sin egen Kirke til Reformationen, da den ned­ brødes, og Sognet henlagdes under St. Knud. Det var en smuk Tanke at kalde den første en­ gelske Kirke i København op efter St. Alban; der­ med fornyedes gamle Minder saavel for Englændere som Danske. Det er dog ikke alene engelske Gæster, der har fundet Ly i Grønningen; ogsaa for vort nærmeste Frændefolk, Svenskerne, har Citadellet i de seneste Aar givet Plads. Valget af Stedet, hvor den svenske Kirke er lagt, er baade godt og kønt, ikke alene med Hensyn til det rent landskabelige, men ogsaa fordi det symboliserer det glædelige, at dér, hvor Svenske og Danske blødte i uforsonligt Had til hinanden, rejste forsonede Efterkommere et saa smukt Monu­ ment, som en Kirke er. Det minder for øvrigt om den Tanke, der i sin Tid skabte Monumentet for Sla­ get ved Lund, og hvor Indskriften netop siger noget lignende. Dér, hvor den svenske Kirke nu ligger, laa paa Karl X Gustafs Tid Grønlands Bastion, den yderste mod Øst af hele Voldforsvaret, og her blev i 1659 Gustaf Baner efter en tapper og hidsig Kamp slaaet tilbage af Byens Forsvarere. Navnet Grønlands Bastion har intet med vort nord­ lige Biland at gøre. Som bekendt kaldtes hele Ter­ rænet fra Nyboder ud til Øresund paa dette Sted Grøn­ landet.