DetGamleKøbenhavn_I

311 bævende Hjerte fortælle, at han havde handlet paa egen Haand, og at hans Forældre aldrig vilde give deres Samtykke. De vilde have, han skulde være Sko­ mager. Rasende raabte Siboni: »Cosa! sono stapidi! Tu Skomakere! Slutre, Slatre! Tu være Sankere!« Christian indvendte, at det slet ikke kunde nytte noget, at han talte til sine Forældre om dette. »Kut!« raabte Siboni. »Saa jeg tale til dem derom. Morgen jeg komme hos tine Forældre.« Næste Dag gik Christian ængstelig og ventede; det trak noget ud, og han begyndte at frygte for, at Sibonis Løfte kun var en Kunstnernykke, at han saamænd var altfor fin til at vove sig ned i den simple Stue. Pludselig viste imidlertid Sibonis statelige Skik­ kelse sig i Kælderdøren, og Madam Hansen, som var alene til Stede dér med Drengen, blev yderst forfær­ det, og da han begyndte paa sit Kragemaal at for­ klare, hvem han var, og hvad han vilde, troede hun, han var gal. »Sie aben en Sohn, An blive Sankere!« begyndte Syngemesteren. Da det endelig gik op for den skikkelige, men bestemte Madamme, hvad det drejede sig om, svarede hun rolig: »Nej, Christian skal være Skomager!« Nu blev Siboni rasende, [fo’r op og slog i Bordet og raabte: »An blive Sankere, det sige jeg!« — »Og jeg, som er hans Moder, siger Dem, at han skal være Skomager,« lød det med et andet Slag i Bordet. Striden fortsattes under stigende Heftighed, me­ dens den ulykkelige Christian stod forknyt og hørte til, indtil pludselig Siboni vendte sig imod ham i hele den imperatoriske Vælde, der af Naturen var lagt i hans fornemme Personlighed, og med stærk Stemme sagde til ham: »Høre Tu! Jeg sike dig: De hikke gøre dig Skomakere! Diavolo, no, mai! Men jeg gøre dig Sankere! Eh bien! Jeg sike: Komme til mig, jeg give dig spise, jeg give dig at glæde dig po, jeg give dig Penge po Lomme til Hus — og Tu blive