DetGamleKøbenhavn_I

313 me Debatter, og de oppositionelle Blade deltog i Op­ hidselsen. Da Ministeren en Eftermiddag, d. 21. Ok­ tober, vendte hjem og vilde dreje ind af sin Port,, overfaldtes han af en Typograf Julius Rasmussen, der skød med en Revolver efter ham; en Kugle prel­ lede af mod hans Frakkeknap, en anden borede sig ind i Træporten; man saa lang Tid efter dens Spor i Porten; Følgen af denne Begivenhed var, at det københavnske Højre nogle Dage efter bragte Mini­ steren et mægtigt Fanetog, som han takkende mod­ tog, staaende i et Vindue paa første Sal. Forbry­ deren var en stakkels af Datidens polemiske Skrifter opfanatiseret Arbejder, der vist knap nok selv vid­ ste, hvilken Rækkevidde hans Gerning kunde have haft, om den var lykkedes. Den nærmeste politiske Følge var Rigsdagens Hjemsendelse indtil 8. Decem­ ber og Udstedelsen af de to nye Provisorier: Presse­ provisoriet og Gendarmeriprovisoriet. Inden vi forlader Toldbodvejen, maa vi standse ved det sidste Hus i Gaden. Dette Hus, som da bar Nr. 289, ejedes omkring 1810 af en Brændevinsbræn­ der Bjerre, en ret velstaaende Mand, og Huset hørte ogsaa til de pæneste i Gaden og havde Udgang baade til Toldbodvej og Amaliegade. En Dag fik Bjerre fint Besøg; det var ingen ringere end Kong Frederik d. V I’s Adjudant, den mægtige Bulow, som kom for at leje den ledige første Sal, og her flyttede kort efter en ung Dame, Jomfru Benedicte Frederikke Rafstecl ind. Hun var Datter af en Holmens Mand, der boede ude i Enhjørningsgade i Nyboder. Det var Kongens Elskerinde, den senere Fru Dannemand, som Gud og Hvermand i Byen kendte, og hun kom til at føre sit lille Hof i al Tarvelighed her og modtog Opvartning af alle de Kavallerer, der vilde tækkes Kongen. Der er næppe Tvivl om, at hun — paa en enkelt Undtagelse nær — trods adskillige Rivninger var Kongen fuldstændig tro, og han besøgte hende, naar han var i Byen eller paa Frederiksberg, næsten hver