DetGamleKøbenhavn_I

328 arbejde gratis ved Brøndgravningen eller give Penge­ bidrag til Udgifterne; efterhaanden bedredes dog For­ holdene, men endnu langt ind i Aarhundredet var der Nyboderkoner, der maatte vandre 100 Alen med deres fyldte Spande, hvad der især om Vinteren var slemt. Christian d. IV ønskede alle Gaderne brolagte; da Størstedelen af Nyboder imidlertid er opfyldt Grund, dannede denne ikke fast Underlag for Brolægningen, den sank hurtig, og Gaderne laa da i Bakker og Dale, og hvor der ikke var Brolægning, var der et frygteligt Ælte, hvor belæssede Vogne uhjælpeligt sad fast, ja, sine Steder var der »Dale« saa »lange og nedrige«, at de ved større Begnskyl omskabtes til hele Indsøer. Hvad nu Gadernes Renligholdelse angaar, saa kendte man ikke før 1717 i Nyboder nogen som helst Dagrenovation; man smed uden videre Fejeskarnet ud paa Gaden, hvor der var store Møddinger, og Natrenovationen bragte man nok saa ugenert ud paa »Grønlandet«, hvor Luften i den Anledning var endnu mere blandet end i selve Gaderne. Det blev lidt bedre, da der ansattes en »Renovist«, men først 1756 paalag­ des det enhver Lejer at holde rent for sin Dør, men der blev ikke sagt noget om, hvor tit der skulde fejes; i 1778 blev det gjort til Pligt at feje 2 Gange ugentlig, og det henstilledes til Beboerne ikke at lægge »Uren­ ligheder« paa Gaderne. Lygter kendte man ikke; endnu i 1721, da den øvrige By havde kendt Belysning paa Gaderne i fyr­ retyve Aar, rugede Mørket over Nyboder, og egent­ lig Belysning fik man først omkring 1800, og den var skral nok; om den overhovedet blev tændt, afhang af, hvor fulde de tre »Spaanehaugsmænd«, der skulde passe dem gratis — man smiler, naar man tænker paa, hvor godt vor Tids Lygtetændere er aflagte — var ved Mørkets Frembrud. Inden Voldene blev flyttet, laa Nyboder jo uden­ for Byen; derfor maatte der sørges for, at Beboerne