DetGamleKøbenhavn_I

332 En Nybodersmadam var Fiskerkone og kom selv tit fuld hjem; derfor gik hendes Børn hver Aften ned i Adelgade for at passe hende op, hvis hun var for fugtig. Saa bugserede de hende hjem ad Borger­ gade, thi der havde Vagten været. Arresteredes en Mand, blev han straks sat i Hundehullet, hvor han sad Natten over, hvorefter han førtes til Gammel­ holm for at afvente sin Dom paa Hovedvagten. Ejendommelig var »Tappenstregen«; naar der om Aftenen var slaaet »Tap-to«, maatte ingen Under­ officer eller menig vise sig paa Gaden, hvis han ikke havde Passerseddel. Tappenstregen gik fra Vagten, ad Borgergade og Delfinstræde, gennem Bigensgade og hjem. Den bestod af en Underofficer eller Vægter, en Trommeslager og bagest to Vægtere med Lanser paa Skulderen. Bagefter fulgte hujende og pibende Nybodersungdom. Tidlig om Morgenen ringede Vag­ tens Klokke Mandskabet til Arbejde. I tidligere Dage herskede der tit Sygdomme og Nød i Nyboder, hvis Beboere var lidet ansete. I 1710 rasede en Forraadnelsesfeber, men Pesten i 1711 var dog værre. Den var værst fra Juni til September, men holdt ved indtil Marts 1712. Skønt der var nedsat en særlig Sundhedskommission for Nyboder, tog Pe­ sten kraftigst fat her, fordi Beboerne ikke vilde rette sig efter dens Forskrifter, bundne som de var af gamle Fordomme. De var først og fremmest bange for Lægen, ham var de ikke vant til. Dernæst holdt de ikke af, at man mærkede de angrebne Huse med et Kors, der krævede stræng Afsondring, hvad der ikke var let at gennemføre, og endelig havde de som alle Smaafolk en Bædsel for at komme paa Hospitalet. — De døde begravedes fra Hjemmet paa Skibskirke- gaarden; men i Pestens Tid blev de uden Ceremonier bragt bort, og Nybodersfolkene fik ikke Lov at »flye« deres paarørende ordentligt i Jorden. De blev snøret i Køjeklæderne, en Kugle blev anbragt ved Fodenden, og de blev sænket i Vandet. Til Pesten kom Kri

Made with