DetGamleKøbenhavn_I

334 som de skulde, at de tog sig selv til rette. Det var Tider i den nordiske Krigs Tid, hvor deres Koner maatte tigge og de selv stjæle af Nød; saa vankede der baade Kat og Kassation, Kagstrygning o. a.; men en Art Indrømmelse til deres ulykkelige Stil­ ling var det dog, at de sjældent dømtes i Jern, og at de saa at sige altid slap for Brændemærket. Og Tjenesten var jo ofte haard, især om Vinteren, naar de maatte ise omkring Skibene; i Dokken maatte de pumpe. Smaat og haardt havde de det i Hjemmet; Fridage var der ikke mange af, og et ejendommeligt Billede paa det daglige Liv har vi deri, at man i den haarde Vintertid stillede en Kop med Vand i Vindueskarmen. Tidligt om Morgenen maatte Mutter op af Fællessengen, hen over det kolde Stengulv og se til Koppen. Var den bundfrossen, var der fri paa Holmen, og Fatter kunde vende sig paa »den næste Side« og sove videre. Det var Nyboders Termometer! Bømning fra Tjenesten var i hine Dage ikke ual­ mindelig. Straffen derfor var 27 Slag Tamp og Ar­ bejde med Skubkarreri; hvad Under, at Matroserne blev raa og farlige for deres Omgivelser, naar de saa desuden i alskens Smædeskrifter og Gadeviser maatte taale at blive haanede og fremstillede som Pariaer. Af det, der særlig krænkede vore Matroser, var, at de tyske hvervede Marinere blev sat til at holde Vagt ved Værftet og hjælpe med at holde Disciplin blandt de indfødte; dette gav Anledning til mange og alvorlige Sammenstød. Men blandt de største Optøjer var dog de, der fandt Sted under Struensees kortvarige Begering. I 1771 fandt der Uordener Sted paa Holmen, der med­ førte, at Holmens Chef og Ekvipagemester fik deres Afsked. I denne Anledning begav som bekendt 2400 indrullerede norske Matroser sig til Hørsholm for at kræve deres tilbageholdte Kostpenge, og da de op- naaede, hvad de vilde, fordi Struensee blev bange,