DetGamleKøbenhavn_I

341 Tre Aar efter solgte den sidste Bonfils sin Del af Fabrikken og Jorden til Major Friederich Julius Christian von Saint Aubain, og endelig gik den nord­ ligste Del af Grunden over paa den bekendte Sæbe­ syder og Grosserer Jørgen Bechs Hænder, og han solgte atter sin Del til Stenhugger I. W. Krause. Fra dette Øjeblik af begynder den Del af Kalk­ brænderiets Historie, der har mere end borgerlig In­ teresse, nemlig den litterære. Her skal begyndes meddet Saint-Aubainske Sommer­ hjem, som laa i Midten, og om hvilket de fleste og første Erindringer samler sig. Sønnen Andreas, den kendte Forfatter Carl Bernhard, fortæller i: »En gam­ mel Herres Erindringer« bl. a. følgende om sin tidlige Barndom paa Østerbro: »Min Fader havde imidlertid købt en Ejendom tæt udenfor Staden, lige ved Strandkanten. Her tilbragte vi de følgende Sommere, og det var jo en umaadelig Glæde, som bragte os let over Vinteren. Tæt ved os, saa nær, at vore Haver stødte sammen, boede en elskelig Familie, som efterhaanden blev vor stadige Omgang, og med hvem vi blev forbundne i et op­ rigtigt Venskab. (Det er Hegermanns, her sigtes til). Børnene voksede op med os' Børn. Hvad jeg har ejet i denne Kreds, kan jeg ikke noksom erkende; i mere end halvhundred Aar har jeg disse Forældre og Børn at takke for mange af mine gladeste og lykkeligste Timer.« Ude paa Kalkbrænderiet tilbragte Andreas Nic. de Saint Aubain og hans Søskende, to Brødre, hvoraf den ene, Frederik, var en ung, dygtig Kavalleriofficer, men døde i sin mest lovende Alder, og den anden langt yngre Anton Philippe, der faldt som Major ved Isted, og endelig den yndige Søster Albertine, deres lykkelige Barndoms- og Ungdoms-Somre. Saint Aubains Drenge sluttede et varmt Venskab med den jævnaldrende Frits Hegermann-Lindencrone, der i Ferierne fra Landkadetakademiet medførte sin Klas