DetGamleKøbenhavn_I

343 Slaget sank om, dødelig saaret. Han bad Folkene gaa frem, men føjede til: »Jeg har faaet Forfald!« Beskrivelsen i »Hornblæseren« om, hvorledes han blev baaret tilbage paa Jægernes Bøsser, er en digterisk Frihed; thi det var simpelthen ifølge de gældende militære Regler forbudt Folkene at befatte sig med sligt. Alle, der kendte Frits Hegermann, vidner ens om hans store Elskværdighed og hans Ridderlighed; Mathilde Reinhardt siger, overensstemmende med det Billede, H. P. Holst giver af ham, at han var noget tungsindig i Udtryk, som anede han den stolte Skæbne, der skulde ramme ham ved Bov. Da vi nu er fulgt med Saint-Aubains ind i Nabo­ ejendommen, kan vi se os lidt om derinde, og vi kan da først holde os til, hvad Mathilde Reinhardt fortæller; hun maa have været Husets jævnlige Gæst i Trediverne. Bekendtskabet blev stiftet i Det kon­ gelige Theater. Der lagde Frøkenen Mærke til Logen ved Siden af hendes, hvori der sad en gammel, lidt norsk-talende Militær med en lille, ogsaa aldrende Dame ved sin Side; hun havde et saare beskedent Væsen, talte med sagte Stemme og var lidt tunghør; men hun fulgte Forestillingen med livlig Interesse og havde et elskeligt Udtryk, naar hun i Mellem­ akterne drøftede den med sine to Døtre, der var saa venlige og indladende, at Bekendtskabet mellem de to Logers Indehavere snart kom i Stand. Var der nogen, der ikke vidste, hvem denne Fa­ milie var, blev det oplyst efter Forestillingen; thi da traadte en af Kontrollørerne hen ved Døren og meddelte med høj jydsk Røst og med en Snurren paa R ’erne, der fik hele Teatret til at høre efter: »Vognen til Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone /« Fik man en Indbydelse til at besøge Generalen paa »Rolighed«, gik det ikke til som ved almindelige Ind­ bydelser; nej, saa holdt en skønne Morgenstund Ge­ neralens Vogn udenfor ens Hjem; ud traadte de to