DetGamleKøbenhavn_I

353 Men for H. C. Andersen blev det mere end dette, det blev hans virkelige Hjem; »Rolighed« var det Sted, hvortil hans Længsler higede paa Rejserne i hans gamle Dage; og naar man, hvad vi jo alle gør, ved, hvor vanskelig den store, barnlige Digter var at omgaas, beundrer man saa meget mere den Kærlig­ hed, Opofrelse og Forstaaelse, hvormed man søgte at berede den gamle Digter et roligt Hjem i hans sidste sygelige Dage. Paa sin Vis var Digteren jo ogsaa taknemlig der­ for; han har sagt det i sine Erindringer, »Mit Livs Eventyr«, han har sagt det i mange Digte og paa anden Maade; han siger saaledes om »Rolighed«:

Det H jem er nu et lille Rosenborg med Taarn og med Altaner ud mod Sundet, hvor Malmø og Landskrona ses i Solskin og Tycho Brahes 0 og Gyldenlund. I Karavane Skibe gaa forbi, slig Svaneflok, saa stor, kun ses i Sundet. Naar saa i A ft’nen Himlens Stjerner blinke, og Fyret fra Trekroner lyser vidt om , hvert Fartøj ude tænder sin Lanterne, tror man at se et festbesmykt Venedig, en svømmende, illumineret By. Dog skønnest er her inden fire Vægge i Gæstfrihedens lykkelige H jem . Johannes Ewald sang udødeligt Rungsteds Lyksalighed. O ! havde han i vor Tid levet og i dette H jem , i dette Hjertelag, hos disse Venner, han havde sjunget da en dejlig Sang om »Roligheds og Rosenvængets Roser. M it H jem i Fljemmet, hvor bag Hyldens Hang m it Liv fik Solskin og min Harpe K lang, dig bringer jeg taknemlig glad min Sang!

Knud Bokkenheuser: Det gamle København I.

23