DetGamleKøbenhavn_I

355 til sine Værelser i Nyhavn Nr. 18, hvor han laa un­ der sin fortsatte Sygdom, hvor mange viste ham Del­ tagelse, og hvor bl. a. Christian d. IX og den senere Frederik d. VI I I hyppigt besøgte ham. Den 9. August 1874 kom han fra Bregentved til »Rolighed«, og skønt han befandt sig vel ved at være mellem sine Venner, klagede han idelig over, at han skrantede: »Søen stinker, som var den opfyldt med Aadsler, Vejret er koldt og regnfuldt, Maven er daar- lig, Nerverne angribes, og Gigten faar saadan Over- haand, at det bliver ham besværligt at gaa. En Dag gribes han af Feber, og Gigten tager Magten fra ham, saa at hans tandløse Kæber idelig støder sammen, han ryster, og han maa krybe i den opvar­ mede Seng. Senere bliver han bedre, og han kan fra sin Balkon se Luftskipperen Sivel drive ad Sverige til; didhen fører Vinden.« Han kom dog nogenlunde til Kræfter og foretog smaa Køreture. Men opgav selv Haabet og sagde: »Pas paa, jeg lever ikke et Aar endnu; nu har jeg sagt det, skriv det op, og se, om det ikke slaar til, naar jeg er død. Men sæt nu, at jeg levede længere, at jeg blev 80 Aar — det bliver jeg nu ikke; men hvor lidt var det saa ikke, jeg havde tilbage, o Gud, o Gud, det er jo ingen Ting. De kan tro, naar jeg nu var 30 Aar og dog havde min Udvikling, saa skulde jeg drive det til noget, saa skulde jeg først blive rigtig verdens­ berømt. Ved De, hvad jeg saa vilde gøre? Jeg vilde slaa Kuldbøtter ned ad hele Østergade, forstaar De, af bare Livsglæde.« Vinteren gik uden Bedring, og Humøret tog som Følge af Sygdommens Art stadig af. Han opnaaede dog at være til Stede ved det nye Kongelige Teaters Aabningsfest. Han førte stadig sine Dagbøger og skrev paa »Mit Livs Eventyr«; men han holdt ikke længer sine berømte Taler ved Middagene, og han skrev ikke Breve. 23*