DetGamleKøbenhavn_I

360 han smykket med fin kunstnerisk Smag i pompej- ansk Stil; men han havde ogsaa haft Kunstnere som J. T. Lundbye og P. C. Skovgaard til at hjælpe sig. Han selv skildres paa sine ældre Dage som en høj, rank og statelig Mand med hvide Haar og et frisk og ungdommeligt Sind. Hans Hustru, som døde 1879, var en ejegod Kvinde af den gamle Skole, der førte sit Hus i solid, borgerlig Stil, og hvis største Stolthed var, at hun aldrig skiftede Tjenestepiger. Efter hendes Død styrede Niecen, P. C. Skovgaards Søster, Vil- helmine, Huset. Aggersborg laa paa en 0, der laa i en Sø, som var Rest af de gamle Fiskedamme; man kan ikke sige, at den var omgivet af Kanaler, og tæt ved havde Classens Hovedbygning »Justinenborg« ligget.. Byg­ ningen med Omgivelser, hvor der rørte sig et muntert Dyreliv med Ænder og Svaner, og hvor Ungdommen i Sommeraftenerne roede rundt i Kana­ lerne og sang, forsvandt i 1898. Men inden Døre pulserede ogsaa et rigt og harmonisk Liv, hvor der blandt Gæsterne fandtes Kunstnere som Lorenz Frø- lich, Thorakl Læssøe, C. F. Aagaard, J. C. Oliesen , og Janus la Cour, der alle havde smykket Villaens Vægge med deres skønne Kunst. I Haven legede Skue­ spillerinden Fru Augusta Blad, da hun var en yndig lille Pige. Og om Aftenen genlød Huset af Musik og Sang; Kapelmusikus Rauch spillede Cello, Grosserer Julius Hertz, Fru Giersing og Fru Hother Ploug sang. Men ogsaa dette Kunstens Eldorado svandt. Ag­ gersborg oplevede desværre selv at se det ødelagt; da man klaskede Kasernerne paa Østerbrogade op, overskar man den Vandaare, der forsynede Aggers­ borgs Kanaler, saa at de tørrede ud, og i Sorg herover solgte Aggersborg Ejendommen i Firserne. Nu minder kun et Gadenavn og— et Strygeri, der bærer Navnet Ag­ gersborg, med blodig Ironi om den svundne Herlighed. Er det underligt, at vi, der elsker vor By, er kom­ met til paa dens Vegne at hade Firsernes Barbarer, der lagde al denne Skønhed øde?