DetGamleKøbenhavn_I

372 Noget helt idyllisk kunde der jo ikke være ved en bar Mark; men der var dog et vist »jeg ved ikke hvad«, der knyttede sig til de gamle Fælleder; det vinder vi aldrig igen. Et ejendommeligt Minde knytter der sig dog til Fællederne; et Digt, som kun faa kender, men som netop i de Dage, hvor disse Linier skrives, har Appel til os alle. Digteren Fr. Paludan-Miiller skrev i 1855

Store Vibenshus og Fælledindgangen.

et Digt, som kun saa Dagens Lys i en lille Almanak, og som han efter Trængselsdagene i 1864 ikke næn­ nede at genopfriske. Flan har været ude i Dyrehaven, hvor Frederik den Syvende har holdt Revue, og paa Fljemvejen gaar han over Øster Fælled; det er en Fløstdag med Regnskyer og Maaneskin og susende Vind; Strand­ vejens Trætoppe hælder; saa hører han, da han skraaer ind fra den alfare Sti over Fælleden, pludse­ lig Trommernes hvirvlende Lyd; han lytter og stand­ ser! Hestetrampen! En Rytterskare med en en