Snedkerbogen_2

f. eks. har stumper ved afkorteren, man gerne vil have brugt. Der kan jo bruges mange forskellige dimen­ sioner, når blot træet er fri for knaster. Fyldingerne udskrives på bestemt mål. I alminde­ lighed bruges 10 mm dyb not til krydsfinérfyldinger og 13 mm til fyrretræsfyldinger. I længden skrives fyl­ dingerne ud, så de går i bund i noten, men i bredden skal der være så meget luft ved krydsfinérfyldinger, at man er sikker på, at brysterne bliver tætte (ca. 1 mm smallere i hver side). Ved fyrretræsfyldinger gives ca. 3-4 mm luft i hver side således, at fyldingen ikke sprænger døren, hvis fyldingen udvider sig. VÆ R K S T E D S A R B E J D E I de efterfølgende afsnit er snedkerarbejdet beskre­ vet i samme rækkefølge, som det står i bygnings­ snedkernes priskurant. Der findes i disse afsnit ar­ bejder, beslag o. s. v., som er patentanmeldte eller mønsterbeskyttede, de må derfor ikke benyttes uden først at indhente tilladelse de respektive steder. Jeg takker her alle der beredvillig har hjulpet mig i dette arbejde, det gælder firmaer, såvel som enkelt­ personer. Håndsinkede vindueskarme. Ved håndsinkede vindueskarme er det en betin­ gelse, at tilridsningen, ligesom til alt andet arbejde, gøres meget omhyggeligt, hvis produktet skal kunne få betegnelsen: »Godt snedkerarbejde«. En gammel snedker udlagde det således: »Man slår en streg, der, hvor den skal være og skærer efter den, så passer det altid«. Det er blot svært at slå stregerne, der hvor de skal være, når der er mange stykker, den samme streg skal overføres på. Den, andre steder beskrevne, måde at ridse op på, at man lægger alt det karmtræ, der kan ligge på høvle­ bænken ved siden af hinanden, og så mærkes de 2 yderste stk. op, derefter lægges alle stk. glat med hinanden i enderne, hvorefter man med en lang ret­ skede slår stregerne over på samtlige stk. er ikke nøjagtig nok og også for langsomt. En bedre og helt nøjagtig måde er vist i fig. 832. Hertil bruges et karmstk. eller en høvlet planke af samme tykkelse som karmtræet, et stk. møbelplade til at »støde« karmtræ op imod, samt et antal lister, der har falsens dybde, som bredde. Antallet af lister afhænger af hvor mange poste eller løsholter, der er i karmen. En betingelse for at få et nøjagtigt resultat er, at møbelpladen står i vinkel på opmærkningsstk. både

derne altid tegnes, så de ses fra falssiden, hvis andet ikke er nævnt. De indskrevne mål på karme er altid falsmål og nakkens tykkelse. På rammer og døre er det lysmålet og ramtræets fuldt færdige bredder. Hvor andet ikke er nævnt, er længdemålene af­ kortningsmål, men bredderne og tykkelserne bestemte mål. Vil man angive, at alle mål, også længdemål, er bestemte mål, skriver man ovenover materialeudskriv­ ningen: »Bestemte mål«. Foran hver linie tekst laves så meget plads, at de forskellige maskinsnedkere kan give linien et mærke, for at markere, at arbejdet er lavet. F. eks. skriver afkorteren et kryds, høvleren en streg, kehleren en bolle o. s. v., dette kan yderligere udvides med for­ skellige farveblyanter. Fig. 828 viser en maskinseddel på samme vindues­ karm som ridsestokken, og fig. 829 en profilseddel hertil. På maskinsedlen skrives længdemålet altid først, derefter breddemålet og til sidst tykkelsen, f. eks. længde X bredde X tykkelse, 1200 X 120 X 58. På karmsedlen angives, om rammerne er venstre eller højre hængte, eller måske hænger i overkant, er dreje- eller vipperammer o. s. v. Samtidig skrives be­ slaget til den enkelte karm på seddelen, som vist på fig. 828. På rammeseddelen må stå, om rammerne samles i varm lim - kaseinlim - kunstharpikslim, eller samles i farve, og om der evtl. skal skruer i hjørnerne. Når rammerne slidses og tappes på tappemaskine, skrives slidsstk. ca. 16 mm længere ud end færdig­ målet, da de renskæres på tappemaskine, hvorimod tapstk. skrives 1 mm kortere ud end færdigmålet, således at rammen, når den er samlet, kan høvles smig på kanten, uden at man først skal høvle i alt endetræet. Fig. 831 viser en maskinseddel på rammedøre med krydsfinérfyldninger. Rammestk. af IV 2 " X 5" og un- derstk. af IV 2 " X 6"; når mellemstk. kun er skrevet ud på 118 mm er det fordi, en 5" ikke kan blive mere, når den er kehlet på 2 kanter (jævnfør omregnings­ tabellen). I det øverste fyldingshul indsættes glas, dette be­ mærkes både på tegning og på profilen. Hulstk. skrives ca. 20-25 mm længere ud end færdigmålet, så døren kan renskæres over enderne, når den skal beslås. Tapstk. skrives ca. 16 mm længere ud end færdigmålet, da tapstk. renskæres sammen med kilerne, når døren er samlet (af svenden, som samler dørene). Glaslisterne kan, som her vist, skrives ud i lange længder (løbende mål) eller i afkortede mål, hvis man

502