Snedkerbogen_2

mærkes sinkerne op med en sinkemodel, se fig. 834, derefter skænes alle tværsnittene. Sinkerne skæres, så der bliver plads til en kile, som bruges til at lime karmhjornet sammen med, og samtidig kan man med kilerne regulere hjørnet, så falsen »lander«, fig. 835, der smøres ikke lim på sin­ kerne uden dette særligt forlanges og betales ekstra. Tapsinkeme skæres i over- og understk. således, at de bliver de gennemgående. Træet mellem tappene skæres bort med en svejfsav og således, at der bliver stående ca. 6 mm træ indvendig på karmstk., som vist på fig. 836, og på karmsiderne fjernes tilsvarende træ på fladen ved et tværsnit med sav, hvorefter det stikkes skråt af med et stemmejern (dette kaldes »grat« på siderne), fig. 837. Formålet er at gøre karmen helt tæt indvendig, selv om siderne kan være lidt vindskæve, og samtidig have lidt bevægelsesfrihed til at samle karmen efter stokmål. Man bør altid ved samling af karme lægge en liste i falsen, der nøjagtig har den længde, falsmålet skal være, derved bliver hullerne til rammerne ens, hvilket i høj grad letter beslåningen, fig. 838. Alt karmtræ pudses og repareres forinden sam­ lingen, ridser i karmtræet bør altid kittes af sned­ keren. Kanten af karmtræet høvles inden samlingen og pudses efter samlingen med sandpapir samtidig med efterpudsningen af alle samlingerne. I en karm kaldes de lodrette mellemstk. for poste og de vandrette mellemstk. for løsholte, disse skæres ind over nakken i karmtræet og bør altid tappes, som vist i fig. 839; men bliver de ikke det, skal de sømmes med et 5" søm. Nakken sømmes skråt med en 3 V 2 " dykke, se fig. 840. Posttapper og posttaphuller opmærkes med et stregemål specielt lavet til karmtræ, da et alm. strege- mål ikke kan nå ned over kehling eller fals, se fig. 841. Tappenes hjørne stikkes af for bedre at fange hullet. Ved karme med løsholte i forskellige højder, som vist i fig. 842, bliver der en efterpudsning af nakkens

Fig. 833. Alm indelig klodsvinkel.

lodret og vandret, derved får man en helt nøjagtig opmærkning, selv om de forskellige karmstk., man skal overføre stregerne på, ikke alle skulle være helt i vinkel over enderne. Fra ridsestokken overføres stregerne, der angiver karmens fals og lysmål på opmærkningsstk. Efter disse streger påsømmes listerne, der har falsens dybde, og derefter spændes karmstk. op i bænken med møbel­ pladen for enden af karmstk. Nu kan alle karmstk. mærkes op på alle fire sider ved blot at dreje karmstk. og holde dem op mod møbelpladen. Man arbejder bedst, når listerne sidder på den side af karmstk., der vender væk fra en selv, evt. andre tværstreger af­ mærkes med en klodsvinkel, se fig. 833. Når alle tværstregerne er slået op på karmtræet,

A Fig. 834. A = en aftagelig gaffel til støtte fo r modellen, når sinkerne o p rid se ^ å endetræet.

503

32*