Snedkerbogen_2

ende inde i karmen. Er løsholten tappet, bør den lap­ pes ud med langstræ, se fig. 843. Denne karm betegnes som en karm med 5 poste. Ved altankarme forstås karme af forskellige fa­ coner, f. eks. som fig. 844. I disse karme bliver der en særlig samling, hvor vinduesunderkarmstk. går imod dørkarmssiden, der er kehlet foroven til vinduet og forneden er glat op mod muren, denne samling bliver naturligvis forskel­ lig efter karmtræets profil; men en regel er, at under- karmstk. foruden at være skåret ind i dørkarmsiden ved nakken også er tappet og desforuden skåret ind i fladen af dørkarmsiden, se fig. 845. Karme med kryds, er karme, hvor poster og løs- holte er gennemgående (de kan dog godt være over­ skåret, men de samles ud for hinanden, så de syner som gennemgående), se fig. 846, der viser en karm med 3 kryds. Hvis der er kehling på sider og overstk., samles de kun på gehring, hvis de er underkehlede, ellers samles de altid med en kontrakehling, som f. eks. fig. 847. Samling af kryds i karme retter sig efter hvilke kehlinger, der er på poste og løsholte. De gammeldags karme med stærkt udkehlede løs­ holte blev blot skåret over hinanden, se fig. 848, i disse tilfælde var løsholten smallere end karmtræet. Hvor man har kehling af andre former, kontra- kehler man dem over hinanden, fig. 849. Er der fals i begge kanter på karmtræet, som vist i fig. 850, bliver den ene fals kehling og kontrakehles. Karmtræ med dobbelt fals bruges både til enkelte rammer, i de tilfælde hvor man vil gøre falsen tættere, og ved sammenkoblede rammer, hvor rammerne ikke er lige store, men den inderste er falsens dybde mindre, se fig. 851. Kehlingens størrelse - sammenlagte mål - måles i dybde og bredde, som vist i fig. 852. Kehlingen kaldes også for »høvlen«. I dette tilfælde kaldes den yderste fals for kehling. a er 13 mm og b er 35 mm, ialt 48 mm. Vandnæsen på liggende karmtræ kan forekomme både på overstk., løsholte eller understk. og må kehles således på løsholt og overstk., at den underliggende ramme kan gå fri, selv om karmtræet skulle vride sig lidt af vejrliget, fig. 853. Forsatte false fremkommer i karme, hvor der findes rammer af forskellige tykkelser, eller hvor der f. eks. er IV 2 " rammer ovenover 2" døre o. s. v. Disse for­ satte false renstikkes således, at »overgangen« bliver i forbindelse med det liggende karmtræ, fig. 854. Murknager på karme bruges så godt som ikke mere. En murknage er en træklods, der sømmes udvendig på karme, som vist i fig. 855. Murknagen mures ind af mureren, der må hugge sine sten til efter knagerne.

Fig. 847. Side kontrakehlet mod overstykke.

O

t....................

B Fig. 848. A : Karmkryds set fra kehlsiden. B: Karmkryds set fra falssiden.

506