Snedkerbogen_2

I butikskarme laver man lufthuller ved glasfalsen for at nedsætte dugdannelse på ruderne. Fig. 878 viser en almindelig form for lufthuller med 2 udstikninger ved hver. Ved butikskarme af den facon, som vist i fig. 877, fremkommer der et fremspringende hjørne (hvor vin­ dueskarmen rammer dørkarmen), som enten skal run­ des eller profileres eller måske begge dele, se fig. 879. Alle andre samlinger ved butikskarme henvises til afsnittet for håndsinkede karme. Ved sammenspændingen af karme, det gælder alle slags karme, må der tages hensyn til, at man ikke spænder over- og understykkerne hule, ved at an­ bringe tvingen eller bænkduppene for langt fra hjør­ net, og trykket må ligge midt i kamtræets bredde, således at både falsen og kehlingen spændes tætte. Et uundværligt stykke værktøj til sammenspænding af karme, er en tvinge med træryg. Det består af 2 stk. beslag, hvor der på det ene er anbragt en spindel til at spænde med, beslaget kan flyttes på træryggen efter behag, og til ryg kan man have flere forskellige længder alt efter opgaven. (Se under afsnittet Fidus­ værktøj). Vinduesrammer. Samling af almindelige vinkelrette vinduesrammer foregår nu sjældent i hånden, derfor er snedkerne ude af træning med dette arbejde, og man ser tit, at ram­ merne bliver vindskæve. Betingelsen for at undgå vindskævhed er, at træet, der bruges til rammerne, er rettet, dernæst at saven, der bruges til skæring af tapper og slidser, er lagt så meget ud, at den ikke »løber«. De lodrette rammestykker er slidsstykker, og de vandrette er tapstykker, undtaget herfra er rammer med vandnæse på understykket, her bliver understyk­ ket slidsstykke og sidestykket bliver tapstykke i den ende mod understykket, men forbliver normalt for­ oven ved overstykket (se efterfølgende skitser). Tapstykket kontrakehles altid over slidsstykket, undtagen i de tilfælde hvor kehlingen er underkehlet (hvad der sjældent bruges nu), men i de tilfælde må man samle kehlingen på gehring, fig. 880. Almindelige kontrakehlinger opmærkes nemmest med en kontraklods, der laves af en kort ende af ramtræet, se fig. 881 b. Ved stiftning af rammerne skal der tages hensyn til, om der kommer nedlagte hjørnebånd i rammerne ved beslåningen. Gør der det, må stifterne være dykket så langt ned, at man ikke stemmer eller fræser i dem. Rammer, der senere påsættes hjørnebånd, behøver ikke 2 stifter i hvert hjørne, men kun 2 stifter i de to hjørner, der ligger diagonalt overfor hinanden, og 1 stift i de to andre hjørner. Her må der dog tages

hensyn til, om der er ekstra skruer i hjørnebåndet, for så kommer den altid lige ud for stiften. Skal ram­ merne efter samlingen falses på kanterne, må der tages hensyn ved stiftningen til dette. Stifterne sættes i rammen fra falssiden og således, at de ikke flækker træet, se fig. 882, der viser rigtig stiftning, og fig. 883, der viser forkert stiftning. Ved rammer med krydssprosser er de vandretlig­ gende sprosser altid de gennemgående, og de lodrette kontrakehles herover, se fig. 884, der viser en ramme med 6 ruder. Sprosserne stiftes i rammestykkeme med en tynd stift, som vist i fig. 885, krydsene stiftes ikke. Ved opmærkning af sprosserne - sprossehuller og tappe - gælder samme regel som til alt snedkerar­ bejde, at en nøjagtig opmærkning er nødvendig for et godt resultat. Sprosserne skal, når rammen er sam­ let, flugte, dette gælder både de lodrette og de vand­ rette sprosser. I rammestykkerne opmærkes og stemmes sprosse­ hullerne nemmest ved at lægge rammetræet op på høvlebænken med falssiderne mod hinanden. Efter at opmærkningen er foretaget, tages et par hårdttræskiler, der er lidt tykkere (ca. 5 -6 millimeter) end falsen er dyb, og kiles fast ud for opmærkningen af sprossehul­ let. Disse kiler bruges til at styre stemmejernet op imod. Forinden stemningen begyndes, bores et hul midt i det sted, sprossehullerne skal være for at lette stemningen, så spånerne nemmere frigøres, fig. 886. Stemning af sprossehuller i sprossen gøres bedst i en dertil indrettet kasse, se under Fidusværktøj. Krydssamling af sprosser. Den almindelige måde er at tildanne den opstående sprosse i afkortede længder i henhold til inddelingen. En nemmere, praktisk og stærkere måde er at lade sprossen beholde hele sin længde, som inddeles og tilridses på falsnakken efter det antal ruder, der skal være i højden. Fig. 887. Fremgangsmåden ses af tegningens øverste rids, der viser en sproslængde: Der klinkes ud for fals­ nakken, men det ene snit skal føres ind midt i platten. Ved udskæringen for kontrakehlingen føres også her det ene snit - men i modsat side - ned midt i platten, og man kan nu knække sprossen over, og der frem­ kommer så de to halve tappe. Den nederste del af tegningen viser, hvorledes krydset samles; det ses, at de to tappe ved samlingen presses ind i hinanden. Har man flere kryds i een ramme, må man nummerere samlingerne, da tappene hører sammen parvis, svarende til brudlinien ved knækningen.

Når rammer er med fast vandnæse, er det nødven­ digt at afpudse de lodrette rammestykker forinden