Snedkerbogen_2

ker + ca. 20 millimeter luft til en kile. Forneden på brættet er anbragt 3 små klodser, der virker som an­ slag for brysterne på tappestykkerne, se under Fidus­ værktøj. Når afnakningen er foretaget, pudses rammetræets kehlinger, og samtidig med at tappestykkerne er op- spændt i høvlebænken til pudsning, renses tappernes kanter (ved noten) for de fliser, der altid fremkommer. Til dette brug kan man nemt lave sig 2 stykker værk­ tøj af et par gamle fladfile, se under Fidusværktøj. Det ene jern til at stikke brystet af med, det andet til at føre langs med tappen, så flisen går af. Nu er døren klar til at stikke sammen. Alle dørene stikkes sammen, således at de mangler ca. 30 til 40 millimeter i at være sammen i brysterne, se fig. 904. Derefter kan sammenspændingen begynde. Der stry­ ges lim på brystet, da det er betingelsen for, at døren kan holde, samt på de 30 til 40 mm der er synligt af tappen. Når døren er spændt sammen i dørtvinger eller maskine, sættes den i vinkel, og derefter smøres lim på kilerne, der slås ind, så de spænder, hvorefter kiler og tapper skæres rene langs med rammetræets udvendige kant. Nu er døren færdig til at pudse. I gamle dage, hvor dørene blev samlet i hånden, blev de først rettet af med rubank, pudset med pudshøvl, skrabet med ziehkling og slebet med sandpapir. Nu pudses de kun med pudshøvl og sandpapir eller på båndpudser evtl. valsepudser. Er der i fyldingsdøre krydsfinérfyldinger, skal disse affases på kanterne, forinden dørene stikkes sammen, se fig. 905. Til dette brug kan man lave sig en høvl, der tager begge kanter på én gang. Til formålet er en skrubhøvl udmærket, se under Fidusværktøj. Affas- ningen foretages, for at fyldingen kan fange noten i ramtræet uden at slå kehlingen itu. Fig. 906 viser det brede midterrammestykke ved dobbelte døre, hvor der fremkommer dobbelt for- kiling. Kehlingens bredde måles vinkelret på rammetræets kant, som vist i fig. 907. Hvor man ved fyldingsdøre vil bruge det ene fyl­ dingshul til glashul, kehles der på maskine fals til løse glaslister, men hvor dette ikke er lavet, og glaslisterne skal skæres fra, gøres det på den i fig. 908 viste måde. Man skærer fra på den ene side af døren og kun de 3 kanter i glashullet. På hulstykket skæres 2 tværsnit over kehlingerne. Disse snit skæres inde under brystet, så de er dækket af kontrakehlingen. Derefter skæres med en kniv på et langt skaft - der kan hvile på skul­ deren, når man skærer - langs med kehlingen og ned til noten, se kniven under afsnittet for Fidusværktøj. Fig. 909, 910 og 911 viser forskellige fyldinger til døre. Ved døre med overgribende kehlstød skal dørram-

Samling af maskintilvirkede døre samt glatte døre. Ved samling af sammenstemmede døre med fyrre­ træs affrisede fyldinger begynder man med afpuds­ ning af fyldingerne på fladen. Til dette brug er en møbelplade, hvorpå der er slået en liste i den ene ende, praktisk. Se under Fidusværktøj. Møbelpladen fastspændes i høvlebænken, og fyldingen lægges løst ovenpå med anslag mod listen. Så høvles alle fyldin­ ger på begge flader med pudsehøvl, og først når alle fyldinger er høvlede, slibes fladerne og affrisningerne med sandpapir. Derved holdes høvlen længere skarp, sliber man fladerne og affrisningerne samtidig med høvlingen, får man sandkorn i træet, det stummer høvlen. Gehringshjørnet på fyldingen skal afrundes eller »brækkes«, da hjørnet ikke kan passe med geh- ringen på ramtræet, når fyldingen arbejder, se fig. 902. Derefter afnakkes tappestykkerne. Afnakningen skal foretages således, at tappens bredde passer til udstemningen i hulstykket, og nottappen skal gå om­ trent i bund, der må ikke være mere end ca. 1 mm luft, se fig. 903. Til afnakning af rammetræet kan man med fordel bruge et bræt, der opspændes i bagtangen på høvle­ bænken og er så bredt, at det kan tage 4 rammestyk-

Forkert

¥ Fig. 902. Affrisningen på fyldinger til malede døre må ikke stå med skarpe gehringer.

Kun 1 mm luft ved nottap

Fig. 903.

518