Snedkerbogen_2

Køkkenbordsplader laves nu også på mange andre måder, f. eks. 3 lag hård fiberplade limet sammen, og overfladen behandlet med plastisk syrehærdende lak, der fås i forskellige farver. Dette giver mulighed for arkitekten til at gøre køkkenet festligt og livligt. Lak­ ken er forholdsvis slidstærk og kan holde i flere år. En betingelse er, at fiberpladernes kanter beskyttes mod fugt, f. eks. med fenollim. I forkanten påsættes en kantliste under pladen for at gøre pladen tykkere og uden på den en hårdttræsliste, som vist i fig. 961. Man kan også bruge novopanplade eller møbel­ plade med pålimet »Formica« eller tilsvarende lami­ nat. Disse plader kan fås med aluminiumfolieindlæg, der gør pladerne mere modstandsdygtige overfor stærk varme fra gryder, potter og pander. Til disse plader bruges også en hårdttræsforkantliste, se fig. 962. En del køkkenbordspladei laves også med belæg­ ning af en støbt masse, f. eks. »Alitor« belægning, der støbes på stedet. Under denne belægning lægges en sammenstemmet ramme, og ovenpå den lægges asfalt­ pap, hvorpå støbningen foretages. Støbningen står, når den er færdig, som en marmoreret plade, der er hård og slidstærk, men dog ikke så hård som en sten­ plade, se fig. 963. Hårdhedsgraden svarer omtrent til egetræsparket. Belægningen skal ikke ferniseres eller bones og er let at renholde, er fugefri, kan tåle sukker og fedtstoffer, og påvirkes ikke af varme genstande. Belægningen bruges også til gulve. Det stærkeste og mest slidstærke, man har, er vel nok en rustfri stålplade, men den er også det dyreste. Fig. 964 viser en stålplade med vask. Forrammer. Forrammer tappes og stemmes sammen. Der stem­ mes ikke igennem på de lodrette rammestykker, og kun på de vandrette, når de er smalle, og kanten af rammetræet ikke ses, se fig. 965. Det er nødvendigt at stryge lim både på tappen og i hullet, da det er meget afgørende, at forrammerne holder i samlingerne, og ligeledes at de sættes fuldstændigt i vinkel. Forrammedøre. Sammenstemmede forrammedøre laves som regel af 1" træ til de små døre i underskabene, og af V-W træ til de store koste- og spisekammerdøre. Dørene tappes, stemmes, afnakkes og forkiles som almindelige store døre med indnotede fyldinger, men er kun keh- lede på rammetræet på den udvendige side og er stumpe ind mod skabet. Fig. 966 viser en sammen­ stemmet dør med fyrretræs fylding, og fig. 967 viser den samme dør med krydsfinérfylding. Det er sjæl­ dent, man bruger disse sammenstemmede døre nu. Man er næsten alle steder gået over til at bruge glatte

Fig. 965.

536