Snedkerbogen_2

/

■

Fig. 984a.

lægges farve under beslaget. Rammerne stryges smig på kanterne med rubank. Forkanten må have så meget smig, at den går let fri, når rammen lukker op. Jo smallere rammen er, desto mere smig skal forkanten være, se fig. 984a. I gamle dage blev hjørnebåndsbeslaget sømmet på rammen, og stablerne var »rumpestabler«, der blev slået ind i kanten af karmene. På det tidspunkt var det også almindeligt, at karmene blev beslået i bygnin­ gen, efter at de var indsatte. Dette havde mange ulemper, karmene blev slået løse, rammerne var ikke nemme at komme til at passe i karmen. På vinter­ dage med is og sne kunne den slags arbejde selvsagt ikke laves ordentligt. Nu bliver alle vindueskarme be­ slået på værkstedet, hvor man har alle muligheder for at lave et bedre produkt, og under meget mere be­ hagelige former, bl. a. med hensyn til lys og varme o. s. v. Hjørnebåndsbeslag bliver nu skruet på, og stablerne er indstukne i kanten af karmen. En overgang brugte man mønjeret beslag og rundhovedet jernskruer, nu bruger man galvaniseret beslag og galvaniseret flad- hovede skruer, dette giver et bedre og mere holdbart produkt. Når rammerne er strøget smig, indhugges et num­ mer i bagkanten af rammen lige ovenover det øverste

Fig. 984b.

Vinduesbeslåning. Beslåning af vinduesrammer er en tillidssag i mere end én betydning. For det første må beslaget sættes forsvarligt på. Bl. a. må man passe på, at stabelstif­ terne er indsat alle steder, således at rammerne ikke kan falde ud, dette har fundet sted og kan forvolde frygtelige ulykker. Dernæst må rammerne have den tilstrækkelig »luft«, ellers bliver der for meget efter- hjælpning i bygningen, og dette kan koste mange penge. Ved tilstrækkelig luft menes, for almindelige vinduesrammer ca. 3 millimeter i forkanten og godt 3 millimeter forneden ved understykket. F o r i n d e n b e s l å n i n g e n p å b e g y n d e s , s k a l k a r m e o g

r a m m e r v æ r e g r u n d e t , e r d e t t e i k k e t i l f æ l d e t , m å d e r

541